0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

New York Times chokeret over løgnagtig journalist

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

The New York Times bliver af mange betragtet som verdens bedste avis. Men igennem fire år har avisen haft et broddent kar. En journalist har fabrikeret og plagieret dusinvis af historier, som er blevet trykt i avisen, ifølge en rapport der blev trykt på avisens egen forside i går.

»De hyppige gentagelser af journalistisk bedrageri, udgør et lavpunkt i avisens 152-årige historie«, stod der i rapporten ifølge den britiske avis The Guardian.

Artikler endevendt
Journalisten, der har haft en lemfældig omgang med sandheden, hedder Jayson Blair og er 27 år. Han forlod avisen i sidste uge. Han var blevet taget i at stjæle informationer om en død soldats familie fra San Antonio News Express, hvorefter han lod som om han havde været på stedet.

Siden da har et gruppe af avisens journalister gennemgået alle de 673 historier, som Jayson Blair havde haft i avisen, igennem de fire år han havde været ansat.

Opfandt steder
I går helligede New York Times så fire store avissider, til at fortælle hvad gruppen havde fundet ud af. Det viser sig, at Blair ofte havde foregivet at være forskellige steder i verden, mens han i virkeligheden var i New York. Og i mange tilfælde havde han opfundet informationer fra unavngivne kilder i store historier.

Blair arbejdede tilsyneladende på den måde, at han kiggede på fotografier fra avisens database, for derefter at skrive historier, som om han havde været der, selv om han, i nogle tilfælde, stadig var på kontoret i New York.

Skeptiske kollegaer
Kollegaer var tidligere blevet mistænksomme, fordi han tilsyneladende kunne dække begivenheder så mange steder. En af hans redaktører sagde for mere end et år siden, at han ikke mente, at Blair burde skrive for avisen.

Nu undersøger avisen, hvordan det var muligt for Blair at arbejde på denne måde i så lang tid, selv om mange redaktører havde givet udtryk for deres skepsis.

Politiken.dk

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere