0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Blair slap fra lokalvalg med skindet på næsen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den britiske premierminister gik tilbage, men ikke så meget, som Blair nok har frygtet som følge af den store folkelige modstand mod kursen under Irakkrigen.

Tværtimod fik Blairs værste rival, den konservative leder Iain Duncan Smith, en næsestyver, da en af hans nærmeste kolleger, ordføreren på erhvervsområdet, sagde op og erklærede Smith for 'uvælgelig'.

Blair tabte Birmingham
Torsdagens lokal- og regionalvalg medførte dog tab for Blairs Labour-parti.

Det største nederlag måtte partiet indkassere i Storbritanniens næststørste by, Birmingham, hvor 19 års Labour-kontrol nu er et overstået kapitel. Ifølge iagttagere er Irakkrigen den direkte årsag til, at flertallet er skiftet i storbyen, der tæller mange etniske minoriteter.

De Liberale Demokrater frem
Samlet set fik det største oppositionsparti, De Konservative, en beskeden fremgang, mens De Liberale Demokrater så ud til at have fået deres bedste lokalvalg nogensinde.

Ifølge BBC vandt De Konservative omkring 34 procent af stemmerne, mens Labour og De Liberale Demokrater hver fik cirka 30 procent.

Resultatet ser umiddelbart bekymrende ud for den britiske premierminister, men regeringen har det traditionelt svært ved lokalvalgene.

Fremgang for ekstremister
Det ekstreme højreparti, British National Party (BNP) mere end fordoblede sit mandattal, da det vandt 11 pladser i den nordengelske by Burnley.

Det asylfjendtlige BNP er nu det næststørste i byen, hvor hvide og sydasiatiske områder på det nærmeste lever adskilt.

Politiken.dk

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere