0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danmark kan miste magt i EU

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wilmann Thomas
Foto: Wilmann Thomas

Henning Christoffersen. - Foto: Thomas Wilmann

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der tegner sig et flertal i EU-konventet for et forslag, som vil flytte magt fra de små til de store EU-lande. Forslaget kritiseres voldsomt af de danske medlemmer af konventet.

Danmark og de andre små EU-lande står til at blive tabere i det opgør om magten i fremtidens EU, der i øjeblikket udspiller sig i EU-konventet.

Et forslag om EU's fremtidige struktur fra konventets formand, Giscard d'Estaing, blev torsdag kritiseret af flere af de danske medlemmer af konventet.

Regeringens repræsentant, Henning Christophersen, er blandt kritikerne og siger, at der ikke er tale om et godt forslag.

Voldsom kritik
»Det vil flytte balancen mellem de store og små lande. Alle de mindre lande undtagen Luxembourg og Malta vil få færre medlemmer af Europaparlamentet, mens de store vil få flere«, siger Henning Christophersen.

Forslaget fra Giscard d'Estaing er de seneste dage blev kritiseret voldsomt, og forhandlingerne i konventets ledelse, præsidiet, fortsatte i forgårs til over midnat, hvor der blev foretaget en lang række ændringer.

Men der tegner sig et flertal for et forslag, som ligger et stykke fra de danske ønsker.

Færre kommissærer
Flertallet mener blandt andet, at antallet af EU-kommissærer skal skæres ned til 15, så ikke alle lande vil være repræsenteret i EU-kommissionen.

Desuden skal EU have en formand, som skal lede og forberede topmøderne, hvor EU's stats- og regeringschefer mødes.

Danmark støtter forslaget om en formand, men Henning Christophersen mener, at det er alt for dårligt beskrevet, hvad han skal lave.

To formænd
Flere lande frygter, at en stærk EU-formand nedsat af stats- og regeringscheferne vil blive en konkurrent til EU-kommissionens formand, og at der kan blive skabt to systemer, som overlapper hinanden.

»Vi har brug for en arbejdsbeskrivelse for formanden. Vi kan ikke have to konkurrerende formænd i EU«, siger han.

Det samme mener et af konventets tungeste medlemmer, den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer.

»Det vil give store problemer, hvis vi får et nyt stort apparat, hvor formanden skaber nye opgaver og dermed skaber overlapning«, siger han.





Store lande støtter
Forslaget støttes dog i store træk af de største EU-lande, mens de små lande, EU-kommissionen og en stribe medlemmer af Europaparlamentet raser imod det.

Og den personlige kritik af Giscard d'Estaing er hård. Han beskyldes for overhovedet ikke at have lyttet til diskussionerne i konventet og for at have lækket forslaget til pressen, inden medlemmerne af konventet så det.



»Jeg er utilfreds med måden, det er forløbet på, og det er ikke passende, at formandens talsmand underholder pressen med slutresultatet af præsidiets møde, inden det er færdigt«, siger Henning Christophersen.

Ligestilling væk
Det er dog indholdet af forslaget, og ikke måden det blev offentliggjort på, der bekymrer mest.

Socialdemokratiets medlem af konventet, Henrik Dam Kristensen, siger, at især forslaget om at skære ned i antallet af kommissærer er bekymrende.

»Ligestillingen mellem de store og små er væk, og hele konstruktionen er lagt op til fordel for de store. Med 15 superkommissærer er der vel ingen, der forestiller sig, at de store lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien ikke altid vil have en kommissær, mens de øvrige lande må skiftes«, siger Henrik Dam Kristensen.

Topstyret EU
JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde er også stærkt kritisk, men siger, at der desværre tegner sig et flertal for hovedlinjerne i forslaget.

»Det bliver et EU, som er styret fra toppen. Det, der er brug for, er ikke et præsidenternes, men et demokratiernes og befolkningens Europa.

Halvdelen af landene bliver ikke i stand til at stille lovforslag gennem kommissionen, og der er tale om, at man flytter magt fra de små til de store lande«, siger Jens-Peter Bonde.

Justeringer
Henrik Dam Kristensen er dog mere optimistisk og tror på, at forslaget nok skal blive justeret, så det bliver spiseligt for alle landene.

»Med en række justeringer kan det blive godt nok, men der skal justeringer til, for ellers skaber man en ubalance. Vi er nødt til at have en situation, hvor alle føler sig ordentligt behandlet, og derfor ser vi, at de 19 mindste lande snakker sammen og vil komme med alternative forslag«, siger Henrik Dam Kristensen.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere