0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tariq Aziz har overgivet sig

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tariq Aziz, Iraks tidligere udenrigsminister og viceministerpræsident, har selv overgivet sig til de amerikanske styrker i Irak, rapporterer flere medier.

Pentagon bekræfter, at Aziz nu er i amerikanernes varetægt.

Aziz var det mest indflydelsesrige kristne medlem af Saddam Husseins styre i Irak. Kort før krigen mødtes han med den katolske pave Johannes Paul for at drøfte mulighederne for at undgå krig.

Tariq Aziz er på USAs liste over de 55 mest eftersøgte personer fra den tidligere irakiske ledelse. Der er umiddelbart ingen oplysninger om, hvordan Aziz blev taget til fange.

Hermed er 12 af de 55 irakiske ledere, som amerikanerne efterlyser, i amerikansk varetægt.

Tidlige rygter
Dagen før krigen i Irak begyndte var der rygter om, at Tariq Aziz skulle være "hoppet af" til den amerikanske regering eller skudt på flugt fra Bagdad. Men de blev tilbagevist.

Få dage efter sås han på arabisk tv ved samme bord som Saddam Hussein og flere andre ledere og på den mde blev det dementeret, at han skulle være stukket af.

Iraks ansigt udadtil
I 1974 overtog han posten som informationsminister og i 1977 blev han medlem af det revolutionære kommandoråd.

Saddam Hussein udnævnte i 1979 Aziz til en af de tre viceministerpræsidenter. Året efter overlevede Aziz et håndgranatattentat fra en iraner.

I januar 1983, mens krigen mellem Irak og Iran var i gang, udnævnte Hussein Aziz til udenrigsminister.

Ved en kabinetsomdannelse i 1991 forlod Aziz udenrigsministerposten men fortsatte som viceministerpræsident og blev senere en slags »chefdiplomat« for Irak.

Politiken.dk

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere