0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Clinton kritiserer Bush

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's forrige præsident, Bill Clinton, var skarp i sit
ordvalg, da han tirsdag kritiserede USA's udenrigspolitik efter terrorangrebene mod USA forrige år.

»Reglen ser ud til at være: Der skete noget forfærdeligt for
os 11. september, og det giver os ret til fremover at tolke alle begivenheder på en måde, som resten af verden er tvunget til at være enig i. Og hvis de ikke er det, så ryger de direkte til Helvede, sagde Clinton i sit indlæg på en konference om ledelse i New York.

Med os eller mod os
Efter angrebene mod New York og Washington erklærede
præsident, George W. Bush, at omverdenen enten er »med os eller mod os«, når det gælder kampen mod terrorisme.

Siden da har USA's udenrigspolitik i høj grad været styret af Bush-doktrinen, der lægger op til såkaldt forebyggende militærangreb på terrorister og slyngelstater såsom Irak.

Men den politik holder ikke i længden, mener Clinton.

»Hvis du befinder dig i en indbyrdes afhængig verden, og du
ikke bare kan dræbe, fængsle eller besætte alle dine
modstandere, bliver du på et eller andet tidspunkt nødt til at samarbejde«, sagde han.

Skattelettelser en fejl
Clinton slog også fast, at Bush-administrationen
tilsyneladende har svært ved at håndtere både udenrigs- og
indenrigspolitik samtidig.

»Efter 11. september ser det ikke ud til, at vi er i stand
til at have to pistoler i hænderne samtidig. Man kan ikke
bekæmpe terrorisme og samtidig gøre USA til et bedre sted at
være«, konstaterede han.

Han erklærede også, at var han stadig præsident, ville alle planer om skattelettelser blive lagt på is, og pengene brugt på at få liv i den amerikanske økonomi.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere