0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyrkisk militærchef antyder opblødning i Nordirak-spørgsmål

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tyrkiske militærchef, general Hilmi Özkok, holder det til morgen åbent, om den tyrkiske regering vil sende tropper til det nordlige Irak.

Den tyrkiske generalstabschef siger, at Tyrkiet først og fremmest er bekymret for evt. flygtningestrømme og for en borgerkrig mellem kurdiske grupper og turkmenere i området.

»Jeg mener, at den tyrkiske hær kan tage en beslutning om at sende flere tropper til det nordlige Irak, hvis der opstår en situation, hvor de tropper, som allerede er dér, ikke kan håndtere disse trusler og farer«, siger Özkok.

Blødere signal
Den udtalelse er betydeligt blødere end dem, der er kommet fra de tyrkiske politiske ledere i de seneste dage om planerne i det nordlige Irak.

De tyrkiske politikere har slået fast, at Tyrkiet vil sende tropper ind i Irak for at støtte den mindre tyrkiske styrke, som allerede befinder sig i området.

USA frygter, at en konflikt mellem tyrkere og kurdere vil kunne forstyrre krigen mod den irakiske præsident Saddam Hussein og siger, at der ikke er tegn på, at der er flygtningestrømme i bevægelse.

Amerikanske forsikringer
USA har desuden forsikret Tyrkiet, at landet ikke behøver at frygte, at de lokale kurdiske Peshmerga-krigere, som arbejder sammen med USA i regionen, vil få lov til at etablere en selvstændig kurdisk stat.

Tyrkiet frygter, at oprettelsen af en kurdisk stat i det nordlige Irak vil være første skridt i retning af et større Kurdistan, der vil gøre krav på tyrkisk jord.

'Alt koordineres med USA'
Generalstabschef Özkok siger, at Tyrkiet ikke vil foretage overraskende vendinger i sagen.

»Hvad vi foretager os, vil blive koordineret med USA for at undgå enhver misforståelse«, siger Özkok.

USA tilbød til manges overraskelse i går, at Tyrkiet kan låne knap 60 milliarder kr. til at afbøde de økonomiske konsekvenser af en krig.

Nye forhandlinger i dag
USA er stærkt imod idéen om flere tyrkiske tropper i det nordlige Irak. Idéen kan destabilsere situationen i området, mener amerikanerne bl.a.

En amerikansk udsending har de seneste dage forhandlet med tyrkerne om sagen i Ankara, uden at parterne er nået til enighed.

Behov for bufferzone
Den tyrkiske regering har sagt, at landet har behov for at holde en 20 kilometer bred bufferzone ind i det kurdiske område for at kunne holde øje dels med de flygtninge, der ventes fra området, dels med kurdiske gruppers aktivitet.

Og tyrkerne har påkaldt sig retten til at trænge endnu dybere ind i Irak, hvis landets nationale interesser vurderes som truede.

Kurderne i nord har afvist, at de har behov for tyrkisk assistance, og har truet med at gå til angreb om nødvendigt.

Frygt for forstyrrelser af krigen
USA - og også EU - frygter, at en større tyrkisk tilstedeværelse i området kan forstyrre den nye front, som man prøver at etablere i Nordirak.

USA har en mindre styrke udstationeret i Nordirak, der skal koordinere modstanden mod Saddam Hussein med kurdiske grupper i området.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere