0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lungesygdom har kostet 14 dødsfald

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forskere i Hong Kong siger, at de har opnået et gennembrud i forsøgene på at løse gåden bag den ondartede lungesygdom, der har krævet flere dødsofre verden over. 250 personer i hele verden skønnes at være smittet med SARS.

Den gode nyhed er, at forskerne har identificeret den virustype, der udløser sygdommen, som er blevet døbt SARS, eller akut luftvejssyndrom på dansk.

Ifølge de internationale nyhedsbureauer har sundhedsmyndighederne opklaret, at sygdommen skyldes paramyxovirus. Virusset stammer fra en 'familie' luftvejsvirus kendt fra andre typer sygdomme.

Den nye dødelige lungebetændelse fik i weekenden WHO til at udsende den første globale advarsel i 10 år, og sygdommen sættes nu i forbindelse med 14 dødsfald, skriver Reuters.

Spredningen er under kontrol
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er optimistisk og vurderer, at spredningen er under kontrol - i det mindste uden for Asien. Sygdommen er indtil videre konstateret på tre kontinenter.

Tager tid at finde kur
Den mindre gode nyhed er, at forskerne har brug for mere tid for at slå fast, om der er nogen kur mod sygdomsudbrud med denne type virus.

Men en talsmand for forskerholdene på det Hong Kongs kinesiske hospital og Prinsen af Wales-Hospitalet i Hong Kong siger, at opdagelsen antyder, at den behandling, der er givet til de patienter, der er blevet ramt af den mystiske sygdom i Hong Kong, har været den rette.

Fransk læge død i Vietnam
Det seneste mulige offer for det akutte luftvejssyndrom var en fransk læge i Vietnam, der døde onsdag.

Lægen havde været involveret i behandlingen af en amerikansk forretningsmand, som menes at have været ramt af sygdommen. En sygeplejerske, der tog sig af amerikaneren, er også død.

Myndighederne i Hong Kong undersøger også en ældre mands dødsfald.

SARS-alarm afblæst i Roskilde
Til gengæld har frygten for, at en patient i Roskilde har fået den mystiske lungesygdom, vist sig ubegrundet.

Patienten er fortsat i bedring, og han vil onsdag blive taget ud af isolation og muligvis udskrevet.

Overlæge Niels Højlyng, Amtssygehuset i Roskilde, forventer, at patienten vil blive udskrevet onsdag.

»Vi skal lige have de sidste prøvesvar fra seruminstituttet, og så vil patienten formentlig kunne udskrives. Men det er under alle omstændigheder helt sikkert, at vi heldigvis ikke står med et tilfælde af SARS«, siger Niels Højlyng.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere