0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyrkiet vil sende soldater ind i Nordirak

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trods amerikansk modstand vil Tyrkiet sende omkring 1.500 soldater ind i det nordlige Irak. Tyrkiets udenrigsminister, Abdullah Gül, sagde til tyrkisk tv, at aktionen søger at forhindre flygtningestrømme, standse "terroraktiviteter" og afholde Iraks kurdiske mindretal fra at udråbe en selvstændig stat.

Amerikanerne frygter at det kan udvikle sig til en krig i krigen mellem kurdere og tyrkiske tropper.

Åbner luftrum for amerikanerne
Tyrkiet indvilligede fredag aften i, at USA kan overflyve tyrkisk territorium under krigen mod Irak. Med adgangen til tyrkisk luftrum har USA nu mulighed for luftstøtte til angreb i det nordlige Irak, hvilket vil lette presset på invasionen i det sydlige Irak.

Den tyrkiske regering forhandlede samtidig med amerikanerne om retten til at gå ind i Nordirak, men svaret var nej.

Styrken på 1.500 mand er kun en "forpost", sagde en tyrkisk militær kilde til Reuters.

Den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül afviste, at Tyrkiet har planer om at blive i det nordlige Irak i længere tid.

Han sagde, at Tyrkiet har lidt under de tyrkisk/kurdiske oprøreres aktiviteter i Nordirak, siden de kom uden for Bagdads kontrol efter Golfkrigen i 1991.

»Det er ikke en del af nogen form for aftale med Tyrkiet, understregede den britiske forsvarsminister Geoff Hoon over for BBC.

Tilbud om økonomisk støtte trukket tilbage
USA har tidligere tilbudt Tyrkiet et stort milliardbeløb i kompensation, hvis Tyrkiet ville lade amerikanske tropper benytte baser i Tyrkiet.

Men det har tyrkerne afvist og amerikanerne har derfor trukket tilbuddet om kompensation tilbage.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere