0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nyt missilangreb på Bagdad

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En regeringsbygning i Bagdad blev sat i brand under nattens massive bombardementer i Bagdad. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den irakiske hovedstad Bagdad blev her til morgen ramt af et nyt angreb, blot få timer efter nattens massive bombardement. Det britiske nyhedsbureau Reuters rapporterer om foreløbig fire voldsomme eksplosioner siden daggry. Også de nordirakiske byer Mosul og Kirkuk blev bombet i nat.

Natten lang er såvel Bagdad som andre byer i Irak som Mosul og Kirkuk i nord blevet massivt bombarderet. I Kirkuk forsøger amerikanske tropper at sikre sig kontrollen med Iraks største oliefelter.

Fra syd er de amerikansk-ledede styrker nu nået godt 160 kilometer ind i Irak, oplyser general Richard Myers.

'Det store angreb er i gang
Ifølge det amerikanske forsvarsministerium Pentagon planlægger de amerikanske styrker at kaste over 1.500 bomber og missiler i Irak i løbet af 'det store angrebs' første døgn. Det begyndte i går ved 18-tiden dansk tid.

En amerikansk officer har oplyst til BBC, at 320 Tomahawk missiler er blevet affyret alene i den første angrebsbølge.

Sent fredag blev et af Bagdads præsidentpaladser samt flere ministerkontorer meldt i brand.

Natten lang fortsatte amerikanske og britiske fly angrebet i udkanten af Bagdad, hvor antiluftskyts oplyste himlen.

Overgivelser i Sydirak
I det sydlige Irak har en hel division fra den irakiske hær - det drejer sig om mellem 8.000 og 10.000 soldater - overgivet sig til amerikanske marinesoldater, der var på vej mod byen Basra, meddeler Pentagon. Det drejer sig om Iraks 51. Infanteri Division, skriver BBC.

Den irakiske informationsminister Mohammed Saeed al-Sahhaf afviste på et pressemøde i morges oplysningen som falsk. Han afviste også, at britiske og amerikanske styrker skal have taget kontrol med den strategisk vigtige al-Faw halvø og byen Umm Qasr i det sydlige Irak.

Tværtimod, sagde han, møder de britiske og amerikanske styrker stor modstand i det sydlige Irak.

I Sydirak kæmpes der stadig om havne- og grænsebyen Umm Qasr trods flere forlydender fredag om, at byen nu var faldet i de allieredes hænder. Havnen er Iraks eneste dybtvandshavn, og den betragtes som afgørende for at kunne få bragt hjælp ind til Iraks befolkning.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere