0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Aviser: Irakkrig vil begynde med massivt bombardement

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis konflikten med Irak ender med krig, vil den blive indledt med »et ordentligt brag«. USA og dets allierede planlægger at lade 3.000 bomber hagle ned over landet i de første 48 timer for at chokere den irakiske præsident Saddam Hussein.

Den strategi afslører britiske og amerikanske embedsmænd ifølge Ritzau over for søndagsaviser i de to lande.

Meningen er, at det voldsomme angreb skal »bane vej for et angreb på landjorden med det formål at vælte regeringen med et chok«, siger anonyme amerikanske officerer til New York Times.

Til den britiske avis Observer fortæller en anonym britisk embedsmand, at »formålet med øvelsen er at undgå, at der bliver kampe i Iraks byer og meget hurtigt overbevise de irakiske soldater om, at det ikke har noget formål at forsvare regimet«.

FN accepterer invitation
FN's ledende våbeninspektører har accepteret Iraks invitation til en ny runde samtaler med de irakiske myndigheder i Bagdad.

De to ledende FN-inspektører, Hans Blix og Mohamed ElBaradei, planlægger at rejse tilbage til Irak på lørdag, men har stillet en række krav til de irakiske myndigheder.

Inspektørernes krav
Chefinspektørerne har tre hovedkrav til de irakiske myndigheder. De skal fremskaffe oplysninger om, hvad der er sket med lagre af den livsfarlige kemiske gas VX og af miltbrandbakterier.

Desuden skal Irak acceptere overflyvninger med U2 spionfly, og at våbeninspektørerne kan føre private samtaler med irakiske videnskabsfolk.

Hans Blix' talsmand udtalte i New York søndag, at FN går ud fra, at irakerne har accepteret betingelserne.

»Hvis ikke, så vil vi gerne høre fra dem snart«, sagde talsmanden Ewen Buchanan til Reuters.

Til gengæld sagde Iraks vicepræsident Taha Yassin Ramadan søndag til Reuters, at våbeninspektørerne efter hans opfattelse ikke har stillet nogen betingelser i forbindelse med deres afsluttende besøg, før de 14. februar skal aflægge rapport til FN's Sikkerhedsråd.

»Hårdkogt« bidrag
Herhjemme fortsætter debatten om VK-regeringens tilsagn om at sende specialuddannede soldater fra jægerkorpset og frømandskorpset samt ubåden 'Sælen' til Irak, hvis en eventuel krig er forankret i en FN-beslutning.

Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, har udtrykt bekymring for, at Danmark med et sådant bidrag kommer til at fremstå »for hårdkogt« i forhold til, hvad andre lande bidrager med. Mens tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har ønsket flere oplysninger om soldaternes præcise opgaver, og om hvem de skal samarbejde med.

Minister står fast
Både S og R tøver med at støtte regeringens tilbud til amerikanerne. Men forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) står fast.

»Regeringen mener, at vi skal give amerikanerne den bedst mulige støtte. Derfor må vi sende det, de ønsker, når vi nu har soldater med den helt rigtige træning, udrustning og erfaring. De har kæmpet side om side med amerikanerne, og de har fået mange roser«, siger Jensby, der mener, at regeringen har givet Folketingets partier så mange oplysninger, som man kan i en sådan situation.

»Her tænker jeg også på soldaternes sikkerhed. Vi kan ikke fortælle alt muligt om, præcis hvad de skal, og hvem de skal samarbejde med. Jo mere fjenden ved, jo større bliver risikoen, og vi ved jo alle, at sådan en aktion bestemt ikke er ufarlig«.

Regeringen forventer, at et bredt flertal vil ende med at stå bag den endelige beslutning, hvis krigen kommer, og Folketinget skal tage stilling.

»Jeg håber, at den lidt tøvende holdning er et overgangsfænomen. Vi ønsker alle at undgå krigen, men bliver den nødvendig, må vi stå sammen om at yde det bedst mulige bidrag«, siger Svend Aage Jensby.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere