0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Avis: Britisk-fransk forsvarsudspil på vej

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Storbritannien og Frankrig håber at kunne fremlægge et fælles forsvarsudspil for Europa, når den britiske premierminister, Tony Blair, tirsdag mødes med Frankrigs præsident, Jacques Chirac, i den franske kystby Le Touquet. Det skriver Financial Times mandag.

De to lederes forslag vil ifølge avisen fokusere på militær kapacitet, fleksibilitet i EU's beslutningsprocesser på forsvarsområdet samt en såkaldt solidaritetsklausul for EU-lande, som trues af terrorangreb.

Søger Chiracs accept af angreb
Det fælles britisk-franske udspil på forsvarsområdet kommer på et tidspunkt, hvor Blair søger at overbevise Chirac om at give støtte til en ny FN-resolution, som giver tilladelse til et militært angreb på Irak.

Den franske præsident har tidligere understreget, at han kun finder et angreb på Irak acceptabelt efter vedtagelsen af en ny resolution i Sikkerhedsrådet.

Fransk-britisk udspil for fem år siden
Sidste gang, Storbritannien og Frankrig spillede ud på forsvarsområdet, var i 1998, da de to lande gav opbakning til oprettelsen af en europæisk militær udrykningsstyrke på 60.000 mand.

Flere britiske aviser skriver mandag, at den britiske regering forventer, at Frankrig stemmer for en eventuel ny FN-resolution, der giver ret til militær afvæbning af Irak.

'Chirac skifter holdning'
Avisen The Guardian har som overskrift, at den britiske regering vurderer, at 'Chirac skifter holdning til Irak'.

Ved hjælp af anonyme embedsmænd giver avisen fire grunde, bl.a. at Frankrig ikke ønsker at lægge sig ud med USA's præsident, George W. Bush, som ser ud til også at vinde næste års præsidentvalg.

Vil ikke stå på sidelinjen
En anden grund er ifølge avisen, at Frankrig næppe ønsker at stå på sidelinien, hvis der skal indsættes et nyt styre i Bagdad.

Også The Times citerer unavngivne kilder for udtalelser om, at Chirac ved, at han allerede har 'gået for langt' i sin anti-krigs indstilling, og at han var forundret over at opdage, at syv andre europæiske stats- og regeringsledere i sidste uge stod sammen om et støttebrev til USA.

»Han elsker at være i midten af opmærksomheden, han elsker at blive smigret, men han er ikke et fjols«, sagde en anonym britisk diplomat ifølge avisen.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere