0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israels Arbejderparti tror på fremtiden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Det israelske Arbejderpartis nye leder, Haifas borgmester Amram Mitzna. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fredagens israelske aviser var fyldt med nekrologer. Nekrologer over det israelske Arbejderparti og dets nye leder, Haifas borgmester Amram Mitzna.

»Lige så snart valget er overstået, vil Mitzna blive slagtet af sine egne«, stod der i samtlige landets tre store aviser, Haaretz, Yediot Aharonot og Maariv.

Formuleret en smule forskelligt hvert sted.

Unavngivne partifæller er blevet citeret for at sige, at hvis Arbejderpartiet kun får 16-17 mandater, må Mitzna gå. Han vil ikke blive fyret, men føle sig tvunget til at gå, mener de.

Langvarig glidetur
Meningsmålingerne, der her de sidste dage før valget foretages dagligt, har i flere uger vist, at Arbejderpartiet er for nedadgående. Partiet er i dag Israels største med 26 mandater i Knesset. I sidste uge viste flere målinger, at Arbejderpartiet efter valget på tirsdag risikerer at have mistet helt op til ti mandater. Dermed vil det blive degraderet til Israels tredjestørste parti efter Ariel Sharons Likud og det nye centerparti Shinui, der ledes af Josef (Tommy) Lapid.

Derfor kunne det ikke undre, at Amram Mitzna i fredags indledte sin tale til de godt 400 israelske teaterfolk, filmfolk og forfattere, der klappende og piftende tog imod ham i Tel Aviv kommunes kunstcenter ved siden af Rådhuset, med at sige:

»Efter at have læst aviserne er det rigtig rart med noget støtte«.

»Alle steder, hvor jeg kommer, spørger man mig, hvordan det står til med moralen. Jeg har svært ved at sige, at moralen er høj, når man ser den situation, landet befinder sig i. Men jeg er stærk og fuldstændig overbevist om, at vi har valgt den rigtige vej«, sagde Mitzna og høstede flere klapsalver.

»Vinder vi ikke i morgen, så vinder vi i overmorgen«.

I opposition
Loftet var ved at lette af klapsalver, da Amram Mitzna lovede at være leder af en »kæmpende opposition« og at Arbejderpartiet »under ingen omstændigheder vil sidde med i en regering, der er ledet af Sharon«.

Men det er lige netop dette løfte om, at Arbejderpartiet ikke skal være figenblad for en Likudregering, der har fået en række af Mitznas partifæller til allerede nu at give partiets nye leder dumpekarakter. Det har Arbejderpartiet netop været i de sidste næsten to år, indtil partiet forlod regeringen, og valget blev udskrevet. Størstedelen af befolkningen føler, at landet er i krise, og at dets ledere derfor bør stå sammen, siger de. Mitzna mener det stik modsatte.

»Valget står udelukkende mellem to alternativer. Enten stemmer man Sharon og får nøjagtig det samme, som vi har haft de sidste to år. Og vil man ikke det, stemmer man Arbejderpartiet og får mig. Ingen kan vælte mig. Og uanset al den kritik, der har været undervejs, er vi det parti, der har besluttet at forsøge at ændre tingene her«.

Mur og hegn
Amram Mitznas kampagne har hovedsageligt koncentreret sig om at forklare, at Israel ikke fortsat kan besætte 3,5 millioner palæstinensere imod deres vilje. At Israel skal og må adskilles fra palæstinenserne. Enten ved en fredsaftale eller ved en ensidig tilbagetrækning fra de besatte områder og en markering af en grænse med en mur og et hegn. Han har også forklaret, at den økonomiske krise, Israel befinder sig i, hænger nøje sammen med lige netop den fortsatte besættelse.

Mitzna indrømmer blankt, at han simpelthen ikke kan forstå, hvordan især de israelere, der lider mest under den voksende arbejdsløshed og den stadig stigende fattigdom, igen og igen stemmer på Likud. De, der kan forklare hvorfor, vinder valget, siger han.

Mitzna mener, at adskillelsen vil gøre det lettere at bekæmpe terroren, men er på den anden side overbevist om, at den palæstinensiske terror vil fortsætte, selv efter at man har oprettet en palæstinensisk stat.

Yderste venstrefløj
»Jeg håber bare, at man til den tid kan arbejde sammen med den palæstinensiske ledelse om at bekæmpe terror, ligesom det var tilfældet i den første periode efter Osloaftalen«, siger han.

De israelske kunstnere har alle dage været kendt for at støtte Arbejderpartiet og Meretz, der ligger et skridt til venstre for Arbejderpartiet. I salen sidder også flere kunstnere, der hele deres liv har stemt på kommunistpartiet og dets nyere inkarnation, Hadash. Selv de er i tvivl om, hvad de vil stemme, når de på tirsdag står alene i vælgerboksen. Det gælder i øvrigt hver femte israeler.

En bitter pille
»Egentlig har vi altid stemt kommunistisk, men partiet irriterer os ved ikke at have nogen kvinde realt placeret på deres liste«, siger Avi Oz og Tamar Yitzhaki, der begge er ansat på teaterstudiet ved Haifa universitet som henholdsvis professor og lektor. »Samtidig kender vi Mitzna som en borgmester, der har formået at fremme sameksistensen mellem Haifas jødiske og arabiske indbyggere. Meretz har en hel del bedre parlamentarikere på deres liste, end Arbejderpartiet har. Men i sidste ende ville det være frygteligt for det israelske demokrati overhovedet, hvis Arbejderpartiet gik helt i opløsning«, siger Tamar Yitzhaki.

»Med andre ord«, siger Avi Oz, »er der ingen af os, der ved, hvad vi stemmer«.

Måske vil de - ligesom det siges, at israelere har gjort det i alle årene - tage en pille mod kvalme og stemme på Arbejderpartiet. Og måske vil de, som kolumnisten Nahum Barnea fredag skrev i Yediot Aharonot, som sædvanlig tage pillen, men alligevel stemme på et andet parti.