0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israelsk militær rykker ind i Gaza By

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mindst 30 israelske kampvogne, støttet af pansrede køretøjer og helikoptere, rullede lørdag aften ind i centrum af Gaza By. Mindst 12 palæstinensere blev dræbt og 40 andre såret, rapporterer den arabiske tv-station al-Jazeera.

Israelske soldater brugte alle slags ammunition, armerede mandskabsvogne, tanks og kamphelikoptere i angrebet på den overbefolkede bydel Zaytoon. Og det gjorde det vanskeligt for de palæstinensiske lægehold at komme ind i området, sagde kilder.

Iagttagere i området betegnede aktionen som den mest vidtgående i byen, siden den palæstinensiske opstand begyndte i efteråret 2000.

Over moskeens højttalere blev alle palæstinensiske mænd kaldt til våben for at forsvare sig mod israelerne.

Flere palæstinensere blev dræbt, da et missil ramte en hus.

Mindst 25 mennesker i huset og nær det blev sårede.

Den israelske hær sprængte tre huse tilhørende familier til mistænkte militante palæstinensere, som er blevet dræbt mens de udførte selvmordsangreb i Israel inden for de seneste år.

Hamas´ formodede højborg
Området er kendt som en palæstinensisk højborg, bl.a. for den militante Hamas-gruppe, som har gennemført en lang række selvmordsaktioner i Israel.

Det var den anden militære aktion i løbet af 24 timer.

Adskillige raketter blev ifølge den israelske avis Ha´aretz Dailys onlineudgave affyret mod IDF-tropperne. En af dem ramte ifølge israelsk radio i nærheden af den palæstinensiske kabinetsminister Nabil Sha'ath hjem i byen Sudania.

Sent lørdag aften afviste talsmænd for det israelske militær at give yderligere oplysninger om aktionen, der kom som en påmindelse om premierminister Ariel Sharons hårde linje, tre dage før israelerne går til valg.

Politiken.dk

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Læs mere</