0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sejr til oppositionsleder Kibaki i Kenya

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kenyas oppositionsleder, Mwai Kibaki, har vundet valget i Kenya og bliver landets første nye præsident i 24 år efter en jordskredssejr ved fredagens valg.

Den 71-årige Kibaki, der stillede op for Den Nationale Regnbue Koalition (NARC), besejrede Uhuru Kenyatta, søn af Kenyas første præsident og den afgående præsident Daniel arap Mois håndplukkede efterfølger.

Erkender nederlag
Uhuru Kenyatta har søndag formiddag dansk tid erkendt sit nederlag.

»Jeg accepterer jeres valg«, siger han i en tale til en kenyanske folk.

»Jeg må erkende, at Mwai Kibaki bliver den tredje præsident i Kenya, og mit parti vil respektere ham og hans position, som det følger af landets forfatning«, siger den slagne Kenyatta ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Første systemskifte i 39 år
Det er første gang siden Kenyas uafhængighed af Storbritannien i 1963, at oppositionen, der også har vundet kontrol over parlamentet, sætter sig på magten i det østafrikanske land, hvor den tidligere så driftige kaffe- og teindustri tillige med det meste af infrastrukturen er offer for dårlig administration og korruption.

»Vi har allerede optalt over halvdelen af stemmerne fra de 210 valgkredse, og resten af stemmerne vil ikke kunne ændre meget ved resultatet«, siger et medlem af valgkommissionen, Abuya Abuya, til det franske nyhedsbureau AFP.

Resignerende Moi
Afgående præsident Moi ventes søndag at holde møde med højtstående regeringsembedsmænd og militærfolk for at forberede indsættelsen af sin efterfølger, den 42-årige Uhuru Kenyatta, som leder af det mangeårige regeringsparti Kenyas Afrikanske Nationale Union (KANU). Indsættelsen kan ske allerede mandag, oplyste hans kontor.

Da han lørdag blev spurgt, om han var ked af, at KANU stod til at tabe, svarede han:

»Sådan er demokratiet«.

Mindst 10 af Mois ministre har tabt deres parlamentspladser til oppositionens kandidater.

Kenyas oppositionspartier, der først blev lovlige i 1991, forsøgte både ved valgene i 1992 og 1997 at vælte Moi, men interne magtkampe og Mois politiske snilde gjorde, at han blev ved magten trods et mindretalsmandat.

Tilfredse observatører
EU's valgobservatører erklærede søndag det kenyanske valg for at have været 'gennemskueligt, frit og retfærdigt'.

»Valget er et vigtigt skridt fremad i processen med at udvikle demokratiet i Kenya«, siger Anders Wijkman, leder af EU's valgobservatører.

Allerede lørdag var flere tusinde tilhængere af regnbuekoalitionen NARC på gaden i glædesdemonstrationer i hovedstaden Nairobi.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere