0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Irak udfordrer CIA

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En rådgiver for Saddam Hussein inviterede i går den amerikanske efterretningstjeneste CIA til selv at komme til Irak og udpege mistænkelige anlæg. Det afviser USA's regering imidlertid som et nummer. En amerikansk embedsmand påpeger, at bevisbyrden stadig er irakernes.

På et pressemøde i Bagdad afviste Saddam Husseins rådgiver, Amir al-Saadi, at der er fejl og mangler i den våbenrapport, som Irak leverede til FN i begyndelsen af måneden. Han inviterede ved samme lejlighed den amerikanske efterretningstjeneste CIA til selv at komme til Irak.

»Vi har intet imod, at CIA sender nogen, der kan vise FN's våbeninspektører de mistænkelige anlæg«, sagde al-Saadi.

USA afviser tilbuddet som et nummer.

USA: Bevisbyrden er Iraks
En embedsmand i Det Hvide Hus siger ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters, at Bagdad tilsyneladende ikke har 'truffet det strategiske valg' at give afkald på masseødelæggelsesvåben.

Han siger videre, at afvæbningen af Irak er på vej ind i en afgørende fase, og at bevisbyrden stadig hviler på Saddam Husseins skuldre.

Blix ønsker efterretninger
Ifølg lederen af FN's våbeninspektører, Hans Blix, har USA og Storbritannien fortalt inspektørerne, hvad de mener, irakerne råder over. Inspektørerne vil imidlertid hellere have oplysninger, der kan føre dem på sporet af lagre med våbenrelateret materiale, lyder det fra Blix.

Efterretningerne er vigtige, fordi den irakiske våbenrapport efterlader så mange ubesvarede spørgsmål, at det er umuligt at afgøre nøjagtigheden af irakernes påstand om, at de ikke råder over masseødelæggelsesvåben, siger Blix til BBC.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere