0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Lang vej før udvidelsen er en realitet

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om de 10 ansøgerlande er klar til at blive medlemmer af EU 1. maj 2004, så er det sidste ord ikke sagt i den sag. Efter topmødet i København bliver det vælgerne, som skal afgøre det i en hæsblæsende sæson for folkeafstemninger. Og når det er overstået, kan det ende med, at færre end 10 lande vil være klar til at føje en gul stjerne til EUs blå flag.

»Nu begynder arbejdet for alvor«, siger europaminister Bertel Haarder (V).

For selv om de 15 EU-lande og de ti ansøgere i går enedes om optagelsesbetingelserne, så er der stadig masser af detaljer, der skal forhandles på plads.

»Embedsmændene får rigtig travlt. Nu gælder det jo om at sikre, at det vi har aftalt også bliver gennemført«, siger Bertel Haarder.

Ungarn lægger ud
Ikke alle lande har endnu besluttet sig for, hvornår de vil afholde folkeafstemninger, og i tilfældet Cypern skal der slet ikke holdes en.

Men som det tegner nu, holdes den første folkeafstemning i april næste år, med en sandsynlig finale i de baltiske republikker i efteråret.

Det bliver Ungarn, som først kalder vælgerne til afstemning.

Det sker den 12. april. Det er også det mest EU-positive af samtlige de 10 lande med en ja-side på over 70 pct.

En del iagttagere mener ikke, at det er tilfældigt, at Ungarn lægger ud. Et ja til EU her vil kunne give EU-tilhængerne i de andre lande et løft, lyder vurderingen.

Størst spænding i Polen
I Polen har en folkeafstemning den 11. maj været på tale, men der er ikke besluttet noget endnu.

Slovakiet gennemfører sandsynligvis sin folkeafstemning 6.-7. juni - men der er ingen officiel beslutning - mens Tjekkiet med sikkerhed holder afstemning 15.-16. juni.

Størst spænding er der i Polen, hvor 68 pct. siger, de vil stemme ja, men hvor kun 56 pct. i den seneste meningsmåling siger, at de overhovedet vil stemme.

Kryber stemmeprocenten under 50 pct., så har det været skønne spildte kræfter i København, for så bliver Polen ikke medlem af EU. Og det er ikke helt urealistisk, siger analytikere.

Baltikum holder i samme måned
De baltiske republikker samler formentlig deres folkeafstemninger i en klump. Estland har allerede besluttet sig for den 14. september, samme dag som Sverige gennemfører euro-folkeafstemning.

Litauen og Letland overvejer at holde deres folkeafstemninger i samme måned. I Letlands tilfælde dog måske allerede i maj, og i Litauen kan det blive udskudt til november. Det afgøres efter det litauiske præsidentvalg i januar.

Det mest EU-skeptiske land blandt de 10 er lige nu Estland, hvor ja- og nej-siden er lige store.

Slovenien kan falde på NATO-tilbud
Slovenien, den lille tidligere jugoslaviske republik, har tidligere overvejet at gennemføre en EU-afstemning i april samtidig med en folkeafstemning om NATO-medlemskab.

Men både hjemme og ude er den slovenske regering blevet hvisket i øret, at det næppe er en god ide. NATO-medlemskab, som blev tilbudt på forsvarsalliancens topmøde i november, er upopulært, og selv om et stort flertal ønsker EU-medlemskab, så risikerer det at blive trukket ned på havets bund, hvis vælgerne sætter lighedstegn mellem de to afstemninger.

Derfor er en senere dato det mest sandsynlige.

Det mindste af landene, Malta, har ikke besluttet sig. Der gættes på første halvår i 2003.

Champagnen er endnu på køl
»Meget afhænger af, hvordan aftalen bliver solgt derhjemme. Og der er ingen tvivl om, at tilhængerne af udvidelsen gemmer en flaske champagne, til afstemningerne er overstået«, siger EU-eksperten Lykke Friis.

EU's befolkningstal stiger med 20 procent
Hvis alle ti lande får grønt lys til optagelse, når EU op på 25 medlemslande, befolkningstallet stiger med 20 procent og nærmer sig nu en lille halv milliard mennesker, men de nye medlemmer er relativt fattige.

Unionens bruttonationalprodukt stiger således kun med fem procent, og alle de kommende medlemslandes økonomier er tilsammen mindre end Hollands økonomi alene.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere