0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Avis: Tyrkiet vil vente et halvt år på at forhandle

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tyrkiske regering vil acceptere det, hvis EU udskyder beslutningen om at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Det siger den tyrkiske udenrigsminister, Yasar Yakis, ifølge den tyrkiske avis Radikal i dag.

Den tyrkiske udenrigsminister giver ifølge avisen unionen seks måneder ekstra til at bestemme sig for en dato for, hvornår Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU kan begynde.

Lederen af det tyrkiske regeringsparti, Retfærd og Udvikling (AKP), Recep Tayyip Erdogan, er i dag i København for at gøre endnu et forsøg på at presse en dato ud af EU-formand Anders Fogh Rasmussen (V) på falderebet før topmødet i København på torsdag og fredag i denne uge.

Presset på EU er øget
I takt med, at topmødet er rykket nærmere, har både Erdogan og den tyrkiske ministerpræsident Abdullah Gül skærpet tonen over for EU.

De har således ikke lagt skjul på, at tyrkernes vilje til at hjælpe med at finde en løsning på delingen af Cypern hænger uløseligt sammen med EU's vilje til at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

Netop Cypern står foran optagelse i EU. Tyrkiet har imidlertid truet med at annektere den nordlige del af øen, hvis kun den sydlige, græsk-cypriotiske del bliver budt med i unionen. Grækenland har på sin side truet med at nedlægge veto mod hele EU's udvidelse, hvis ikke Cypern kommer med.

Strategi har båret frugt
Tyrkerne er kommet langt i forhold til EU. For blot to måneder siden diskuterede man, om det overhovedet var realistisk, at Tyrkiet nogensinde fik en dato for optagelsesforhandlinger.

I sidste uge foreslog Frankrig og Tyskland, at man i løbet af 2004 vurderer, om Tyrkiet har gjort tilstrækkelige fremskridt. Hvis det er tilfældet, kan der i henhold til den fransk-tyske plan tages fat på de egentlige optagelsesforhandlinger i juli 2005.

Den tyrkiske leder skal møde USA's præsident George W. Bush i Washington i morgen. USA er interesseret i at bruge tyrkiske luftbaser i forbindelse med et eventuelt angreb på Irak. Tyrkiet har endnu ikke sagt ja, og det kan få USA til at lægge pres på EU-landene om at give Tyrkiet en dato for optagelsesforhandlinger.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere