0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Olien flyder på Dødens Kyst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I folkemunde kaldes den Dødens Kyst, fordi adskillige fiskere og søfolk er omkommet dér. Nu er døden kommet igen. Denne gang i form af tonsvis af tjæreagtig fyringsolie, der breder sig som et klistret tæppe på Galiciens vestkyst.

Greenpeace og andre miljøorganisationer taler om en katastrofe for dyrelivet. For en stor del af områdets 4.500 fiskere er det tillige en økonomisk tragedie.

Olieudslippet, der stammer fra det græske tankskib 'Prestige', betyder, at mindst 1.000 fiskere må vinke farvel til julesalget af muslinger, krabber og andre skaldyr, som i Spanien betragtes som en delikatesse, og som hen imod højtiden opnår årets højeste priser. Søndag besluttede det spanske fiskeriministerium at forbyde al fiskeri ud for nordvestkysten.

Årsagen til katastrofen ligger 100 kilometer ude i Atlanterhavet. Med en 35 meter lang revne i siden. Ifølge teknikere er det kun skroget, der holder sammen på det græske tankskib. Og 'Prestige' kan når som helst brække midt over, hvorved resten af de 77.000 ton fyringsolie vil flyde ud i havet.

Trak skibet væk
Det 25 år gamle tankskib, der sejler under Bahamaflag, og efter spanske vurderinger uden de fornødnesikkerhedsforanstaltninger, sprang læk i en kraftig storm tidligere på ugen. På det tidspunkt befandt skibet sig kun en snes kilometer fra den galiciske vestkyst. Og de spanske myndigheder besluttede at sætte slæbebåde til at forsøge at trække skibet ud på dybere hav for at mindske konsekvenserne af et eventuelt totalt udslip.

Den græske kaptajn og det filippinske mandskab blev evakueret. Men i løbet af fredagen stilnede stormen af, og kaptajnen og fire besætningsmedlemmer blev fløjet tilbage til skibet for at starte motorerne.

'Prestige' nåede med egen og slæbebådenes kraft et halvt hundrede kilometer ud. Men et hollandsk redningsfirma, som den græske reder havde tilkaldt, mente, at skibet risikerede at brække midt over på grund af rystelserne fra motorerne.

Derefter overtog slæbebådene hele arbejdet, og kaptajnen blev anholdt og sigtet for at overtræde de internationale regler om sikkerhed for sejlads med farlig last.

Hvad der skal ske med det beskadigede tankskib er endnu uvist. Sandsynligvis vil det hollandske redningsfirma forsøge at pumpe olien over i et andet skib.

Men Spanien betinger sig, at skibet først skal længere væk fra den sårbare galiciske kyst, hvor mandskab arbejder på højtryk for at forhindre olien i at nå ind i fjordene.

Omkring 65.000 skibe sejler hvert år gennem havområdet ud for Galicien, heraf næsten en tredjedel med farlige laster. Uheldet har flere gange tidligere ramt den isolerede region, der næsten udelukkende lever af fiskeri og landbrug. Den værste katastrofe skete for ti år siden, da det ligeledes græske tankskib 'Mar Egeo' forliste. Millioner af liter olie dræbte alt dyreliv og tog levebrødet fra tusinder af fiskere.

Denne gang er katastrofen ikke lige så stor. Men Dødens Kyst lever op til sit makabre navn.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere