0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bush: NATO skal bekæmpe terror

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske præsident George Bush mener, at NATO fremover skal koncentrere sig om at bekæmpe den reelle terrortrussel og bevæge sig mere og mere væk fra at fokusere på "den kolde krig".

»Rusland er ikke længere fjenden, fjenden er globale terrorister, som hader frihed, og sammen kan vi besejre den fjende i frihedens navn«, sagde Bush i Prag onsdag efter at have holdt møde med den tjekkiske præsident Vaclav Havel.

NATO er ikke den eneste alliance
På pressekonferencen sagde Bush videre, at hvis Irak ikke overholder den vedtagne FN-resolution og der skal tages skridt til en militær aktion mod Saddam Hussein og Irak, så vil "vi kontakte alle vore venner med håb om, at de vil støtte os".

Udtalelsen kommer netop dagen før NATOs to-dages-møde i Prag. Blandt NATOs medlemmer er også Frakrig og Tyskland, som hidtil har afvist at deltage i en USA-ledet krig mod Irak.

USA har netop henvendt sig til 52 lande og bedt dem tage stilling til, om de vil støtte en eventuel militær aktion mod Irak. Den danske regering har efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag givet sit tilsagn.

Også Storbritannien, Canada og Tjekkiet er blandt de lande, der allerede har erklæret sig klar til i givet fald at deltage i en koalition mod Irak.

Op til de enkelte nationer om de vil bidrage
Bush gentog på pressekonferencen i Prag, at han vil samle en "koalition af villige" lande til at bakke sig op i forsøget på at afvæbne Saddam Hussein.

»Det vil være op til alle nationer selv at afgøre, om de vil medvirke eller ej«, sagde Bush.

»Men krig vil være den sidste udvej, jeg håber det kan gøres ad fredens vej«, sagde han.

Syv nye lande optages
På NATO-mødet er der ikke blot en ny kurs for alliancen på dagsordenen. Syv nye lande, alle østlande, står for at
slutte sig den 19 lande store alliance.

»NATO må omdanne sig fra at være en organisation, der har til formål at imødegå truslen fra Warsawa-Pagten til at være en militær organisation, som kan tackle globale terrorister, som tager uskyldige liv under dække af en "kidnappet religion"«, sagde Bush.

Med støtte fra Václav Havel sagde George W. Bush, at den forestående udvidelse med syv lande ikke bliver den sidste.

»Ethvert europæisk demokrati, der søger medlemskab af NATO og er klar til at tage del i NATOs ansvar bør være velkomment i vores alliance... Dem med friske erindringer om tyranni kender til værdien af frihed. Dem, der har gennemlevet en kamp mellem godt og ondt, bliver aldrig neutrale mellem godt og ondt«, tilføjede Bush.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere