0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kongres åbnede med fordømmelse af gidseltagning

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tjetjenske verdenskongres i København åbnede i dag med en fordømmelse af gidseltagningen i Moskva, sådan som udenrigsminister Per Stig Møller (K) havde anbefalet. Arrangørerne understreger dog også, at de ikke mener, Rusland har løst konflikten på den bedste måde.

»Afslutningen var meget tragisk, og selvom vi fordømmer denne aktion, må vi se på de underliggende årsager. Den 23. oktober vågnede det internationale samfund op til det faktum, at der stadig er krig i Tjetjenien«, siger Akhmed Sakajev, den tjetjenske præsidents udsendig, til Ritzau.

Holger K: Danmark har givet efter for russisk pres
Han takkede også den danske regering for ikke at give efter for Ruslands krav om at aflyse kongressen, men den tak, var ganske unødvendig og slet ikke fortjent, mener Thomas Bindesbøll Larsen fra Dansk Støttekomite for Tjetjenien og SF's formand Holger K. Nielsen, der er utilfredse med, at Danmark har flyttet EU-topmødet med Rusland til Bruxelles efter russiske trusler om at udeblive.

»Det er jo reelt at give efter for russisk pres. Denne kongres er ekstremt vigtig. Efter terrorhandlingen i Moskva kan vi forvente kraftigere militære skridt«, siger Holger K. Nielsen.

Kritik af Putins politiske brug af krigen
Han bliver bakket op af Thomas Bindesbøll Larsen, som mener den russiske præsident Vladimir Putins reaktion på den Tjetjenske Verdenskongres i Danmark er et tegn på, at præsidenten ikke vil acceptere, at der findes en civil tjetjensk administration.

»Putin ønsker ikke, at vi minder om, at der rent faktisk findes en folkevalgt præsident i Tjetjenien. Putin bruger Tjetjenien i indenrigspolitikken og har vundet et valg på en krig«, siger Bindesbøll Larsen til Ritzau.

Kongressen startede i dag og fortsætte i morgen.

Putin truede med afbud
Præsident Putin truede inden kongressen med at aflyse et besøg i Danmark i november og udeblive fra det kommende topmøde mellem Rusland og EU i København.

Det danske EU-formandsskab har nu flyttet topmødet fra København til mere 'neutral' grund i Bruxelles, men meddelt præsidenten, at det på grund af den danske grundlovs bestemmelser om ytringsfriheden ikke er muligt at forhindre, at kongressen finder sted i Danmark.

Det er stadig uklart, hvordan Rusland reagerer på det danske EU-formandskabs beslutning om at flytte topmødet.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere