0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tre indonesere mistænkt for Bali-eksplosion

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det indonesiske har nu meddelt at tre indonesiske mænd er under mistanke for at stå bag bomben, der for to uger siden dræbte op mod 200 mennesker og sårede godt 300 på Bali. Politiet vil ikke give nærmere oplysninger om mændene, som tilsyneladende endnu ikke er pågrebet.

Indonesisk politi: Mistænkte kan endnu ikke sigtes
»Vi har fået lavet tre tegninger af de mistænkte. De er mænd og indonesere. Jeg kan ikke give oplysninger om mændenes navne eller religiøse tilknytning. Det kan ødelægge efterforskningen«, siger efterforskningsleder Made Mangku Pastika på et pressemøde.

Efterforskningslederen understreger, at mændene er under mistanke, men at efterforskningen endnu ikke er nået så langt, at mændene kan sigtes. Tegningerne af mændene vil derfor foreløbigt kun blive brugt internt af politiet, siger Made Mangku Pastika.

Politi vil ikke kommentere tilknytning til Jemaah Islamiah
Det indonesiske politi ønsker ikke at kommenterere spørgsmål vedrørende den muslimske organisation Jemaah Islamiah, som mistænkes for at have forbindelse til al-Qaeda og som straks blev sat i forbindelse med bomben.

Flere kilder fra det indonesiske politi har tidligere sagt, at bomben ligner de bomber, som Jemaah Islamiah menes at stå bag.

Jemaah Islamiahs formodede leder, den muslimske præst Abu Bakar Bashir, blev anholdt i sidste uge af det indonesiske politi. Præsten har siden sigtelsen for at lede en terrororganisation været indlagt med hjerteproblemer, og politiet har endnu ikke kunnet afhøre manden.

Abu Bakar Bashir mistænkes ikke for bombe
Det indonesiske politi har flere gange understreget, at præsten ikke er anholdt i forbindelse med bomben. Abu Bakar Bashir har nægtet at have forbindelse til al-Qaeda, og at han lederr en terrororganisation.

Anholdelsen skete efter Indonesiens hasteindførte ny terrorlov.

De amerikanske myndigheder vil formodentlig i løbet af onsdag meddele, at USA betragter Jeemah Islamiah som en 'udenlandsk terrororganisation'. Hvis det sker, vil gruppens finansielle aktiver blive indefrosset og dets medlemmer få indskrænkede muligheder for at få et amerikansk visum.

Der er i øjeblikket 34 såkaldte 'terrororganisationer' på USA's liste.

Tre danskere fortsat meldt savnet
Tre danske kvinder er fortsat savnet efter eksplosionen og formodes omkomne.

Politiken.dk

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere