0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kinesisk bondehær forstærker diger

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En hær af kinesiske bønder kæmper mod tiden for at sikre diger rundt om den svulmende fulde Dongting-sø. Embedsmænd forsikrer om, at der ikke bliver nogen katastrofe. En flodbølge på Yangtze-floden ventes søndag morgen, hvor der også er meldt mere regn.

Med sandsække, klippestykker og jord arbejdede store mængder af bønder lørdag på at sikre svage punkter i muren uden om søen, der er på størrelse med Luxembourg.

Over en million mennesker deltager i arbejdet med at forstærke digerne omkring søen og de omkringliggende floder.

Lørdag aften lokal tid var der ikke observeret brud af betydning, meddelte embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters. Natten igennem holder folk øje med digerne.

Masseevakuering
600.000 mennesker er allerede evakueret fra området, og 100.000 flere vil blive evakueret, hvis digerne ikke holder. 10 millioner hjem står til at blive oversvømmet, hvis digerne ikke holder.

Embedsmænd sagde lørdag, at vandstanden i floden kan stige endnu en meter, før vandet svømmer over digerne. De blev sidst oversvømmet i 1998, hvilket dræbte 4.000 i den værste sommeroversvømmelse i årtier.

I Hunan meddeler embedsmænd, at nye kraftige regnskyl ventes søndag. Men det skulle kun betyde, at vandstanden i søen vil falde langsommere end forudsagt, skriver Reuters.

Flodbølge på vej mod millionby
Oversvømmelser har denne sommer allerede kostet over 900 mennesker livet, og selvom digerne ved Dongting holder, er faren endnu ikke drevet over.

Længere sydpå passerer den store Yangtze-flod millionbyen Wuhan med syv millioner indbyggere. Her arbejdes der allerede intenst på at forstærke digerne. Siden løber Yangtze ud i Poyang-søen, hvis vandstand allerede nu er meldt 1,10 meter over niveauet for fare.

Politiken.dk

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere