0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Globalt opgør om landbrug

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nielsen Kim
Foto: Nielsen Kim

Embedsmænd og politikere fra hele verden vil på FN's topmøde i Johannesburg strides om omfanget af hjælpen til den tredje verden. - Foto: Kim Nielsen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Syv en halv milliard kroner i landbrugsstøtte til de rige landes bønder. Hver dag, året rundt. Det er suverænt den største hindring for en vægtig aftale ved FN's store topmøde om miljø og udvikling, der officielt åbner i morgen i Johannesburg, Sydafrika.

EU er udset til at mægle mellem USA og udviklingslandene. Men forberedelsesmøderne til Johannesburg har vist, at ulandene først og fremmest ønsker afvikling af den rige verdens landbrugsstøtte og øget adgang til vores markeder til gengæld for at fremme beskyttelse af miljø og menneskerettigheder.

Ulandenes krav bakkes op af Verdensbanken:

»Udviklingslandene vil og kan konkurrere, men bliver straffet af handelsbarrierer. Hurtig afvikling af landbrugsstøtte og andre tiltag ville kunne løfte flere hundrede millioner mennesker ud af fattigdom i de næste ti år«, fastslår bankens cheføkonom Nick Stern.

Med en milliard dollar om dagen er de vestlige landes landbrugsstøtte cirka syv gange så stor som den samlede udviklingsbistand. I EU udgør støtten 400 milliarder kroner om året - cirka halvdelen af unionens budget.

Vestens vilje testes
Generalsekretær i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Gro Harlem Brundtland finder det afgørende, at landbrugsstøtten og de andre handelshindringer nedtrappes.

»Den virkelige test af vores målbevidsthed bliver, hvor mange penge det internationale samfund er villig til at lægge på bordet. Vi har ressourcerne. Johannesburg vil vise, om vi har viljen til at give bindende tilsagn - eller om vi vil liste os udenom«, siger den tidligere norske statsminister.

Landbrugssubsidierne forhindrer ikke blot fattige lande i at afsætte deres varer til Vesten. Eksportstøtten betyder også, at vi sælger fødevarer til dumpingpriser til ulandene og dermed udkonkurrerer deres produktion.

En ny rapport fra den britiske udviklingsorganisation Oxfram viser, at det på grund af støtte til bl.a. lollandske bønder koster EU 5.000 kr. at producere et ton sukker mod 2.000 kr. i f.eks. Brasilien og Malawi. Men på grund af eksportstøtten til bl.a. danske Danisco kan EU udkonkurrere de fattigere lande og er i dag verdens største eksportør af sukker.

»Det er uden sammenligning den største politiske skandale i Europa«, siger SFs miljø- og fødevareordfører Jørn Jespersen, der ligesom græsrodsorganisationer opfordrer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til på FN-topmødet at »stå fast på sine liberalistiske principper« og arbejde for hurtig afvikling af støtten.

EU 'har problem med landbrugsstøtte'
De centrale danske forhandlere erkender, at EU »har et problem med landbrugsstøtten«.

»Men det vil bringe EU-udvidelsen i fare at insistere på en løsning af problemerne med landbrugspolitikken på nuværende tidspunkt, så det kan der ikke blive tale om. Udviklingslandene må acceptere, at reformer af landbrugsstøtteordningerne tager tid, og at EU ikke er klar«, understreger Anders Fogh Rasmussen (V).

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere