0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Flyveledere vidste, at fly var på vej mod World Trade Centre

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kort efter det første fly ramte World Trade Centre sidste år, vidste flyveledere fra New York, at endnu et fly havde samme dødbringende destination for øje. Det sagde lederen af New Yorks luftfartsadministration mandag på et pressemøde.

For første gang siden terrorangrebet på World Trade Centre sidste år, har lufthavnsadministrationen nu udtalt sig om den fatale dag.

I følge CNN vidste flyveledere, at det andet kaprede fly også fløj direkte mod World Trade Centre.

Kapret fly hjalp flyvelederne
»Da vi mistede radiokontakten til det første fly, som blev kapret, American Flight 11, overvejede vi, om der var tale om en kapring«, fortæller Frank Hatfield, lederen for flytrafikken American Airline.

Da lufthavnen blev opmærksom på det det forsvundne, blev alle piloter bedt om at holde udkig efter flyet, som havde slået alle kommunikationsmuligheder fra.

En enkelt pilot meldte tilbage til lufthavnen fra sit United fly, som fløj rute 175. Netop det fly blev få minutter senere kapret og var det andet fly, som ramte World Trade Centre.

De to fly fløj herefter begge meget lavt og med særdeles høj hastighed mod Manhattan.

11 lange minutter
Medarbejderne i flykontrollen i New York havde tændt for fjernsynet og så, da det første fly ramte bygningen.

Medarbejderne blev straks klar over, at det andet kaprede fly havde samme mål. Indtil angrebet blev vist på tv, havde alle troet, at det drejede sig om en flykapring, hvor kaprene ville lande og stille krav.

»Det var de længste minutter i mit liv«, fortæller flyveleder Michael McCormick til CNN.

Sammen med de øvrige medarbejdere kunne flyvelederen følge med på radaren i de elleve minutter der gik mellem de to angreb, som kostede 3000 mennesker livet.

Amerikanske myndigheder tilfredse
Alle fly i USA fik forbud mod at lette ti minutter efter angrebene, og de amerikanske myndigheder er fuldt tilfredse med flyveledernes håndtering af krisen.

Politiken.dk

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere