0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fransk ytringsfrihed har trange kår

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kong Hassan af Marokko blev så fornærmet over en artikel i den franske avis Le Monde, at han trak avisen i retten.

Le Monde havde omtalt en EU-rapport, der beskrev Marokko som et land med et omfattende forbrug og salg af hash, og den franske domstol gav kongen ret:

'En fornærmelse'
Der var tale om en »fornærmelse«.

Men i juni fik avisen oprejsning, da Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg underkendte den franske domstol med den begrundelse, at begrebet »fornærmelse« ikke kan anvendes til at begrænse ytringsfriheden i et demokratisk samfund.

Fem sager på fire år
Dermed nåede Frankrig op på fem sager i løbet af fire år, hvor landet er blevet kritiseret af domstolen i Strasbourg for at krænke ytringsfriheden.

Sagerne kaster lys på en række forskellige regler i det franske retssystem, der tilsammen er med til at begrænse pressens frihed, men foreløbig har ingen af sagerne ført til lovændringer, skriver avisen Libération.

Avis blev dømt
Tværtimod har skiftende franske regeringer i flere tilfælde arbejdet aktivt for at få standset offentliggørelsen af ubekvemme synspunkter.

Således skred den daværende (socialdemokratiske) budgetminister ind med et sagsanlæg, da den satiriske avis Le Canard Enchainé i 1989 offentliggjorde lønsedlerne for direktøren på Peugeot-fabrikkerne.

Dømt for offentliggørelse
Historien var, at direktøren midt i en alvorlig økonomisk krise havde fået lønstigninger på 45 procent over to år.

Avisen blev dømt - ikke for at fortælle historien, men for at have offentliggjort sin dokumentation i form af lønsedlerne.

Domstolen i Strasbourg gav de franske myndigheder en næse: At offentliggøre den slags oplysninger ligger klart inden for ytringsfrihedens grænser, mente domstolen.

Forbød bog
Også en tidligere borgerlig indenrigsminister, Charles Pasqua, er blevet underkendt af Menneskerettighedsdomstolen.

Pasqua forbød simpelt hen udgivelsen af en bog, der skulle udgives af en militant baskisk organisation med base i Frankrig. Domstolen afviste hans argument om, at bogen skulle udgøre en trussel mod den offentlige ro og orden.

Magasin også dømt
I en fjerde sag blev et ugemagasin dømt for simpelt hen at have omtalt en retssag, som var rejst mod et byggefirma.

Menneskerettighedsdomstolen bemærkede i sin kendelse, at den paragraf i den franske straffelov, som blev anvendt, »fuldstændigt begrænser pressens ret til at informere befolkningen om sager, der kan have offentlighedens interesse«.

I princippet har alle de cirka 50 lande, som er medlem af Europarådet, pligt til at rette sig efter domme fra Menneskerettighedsdomstolen.

Jersild-sagen
Således omstødte domstolen i 1994 en kendelse fra den danske højesteret, der ellers havde dømt journalisten Jens Olaf Jersild for at have viderebragt racistiske udtalelser.

Det førte ikke til nogen lovændring i Danmark, men domstolene har siden fulgt det hovedprincip, at en journalist ikke kan dømmes alene for at viderebringe strafbare udtalelser.

I Danmark er det forholdsvis sjældent, at sager om pressen ender ved de rigtige domstole. De fleste klager afgøres i det såkaldte Pressenævn, hvor repræsentanter for pressen og dommere fra Højesteret i fællesskab kan udtale kritik af medierne og pålægge disse at bringe kendelserne uden yderligere kommentarer.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere