0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN kræver israelsk tilbagetrækning

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FN's generalforsamling vedtog i nat en resolution, der kræver, at Israel øjeblikkeligt trækker sine styrker tilbage til de områder, de kontrollerede, da den igangværende palæstinensiske opstand begyndte i september 2000.

Resolutionen opfordrer også til "et øjeblikkeligt stop for militære indtrængender, alle voldshandlinger, terrorisme, provokationer, tilskyndelser og ødelæggelser".

EU står bag resolution
Resolutionen blev vedtaget med 114 stemmer mod fire. Israel, USA og lilleputstaterne Marshalløerne og Mikronesien stemte imod, mens 11 lande undlod at stemme om resolutionen, som EU stod bag sammen med palæstinensiske observatører.

Resolutionen er langt blødere i ordvalget over for Israel end et tidligere udkast fra palæstinenserne, der var stærkt kritisk over for den jødiske stat.

Diplomater siger imidlertid, at resolutionen i dens endelige form skal ses som et udtryk for, at palæstinenserne havde ønsket så bred opbakning som muligt fra Generalforsamlingens 189 lande.

Møde mellem ministre
FN's resolution kom samtidig med at Israels forsvarsminister, Binyamin Ben-Eliezer, mødtes med palæstinensernes indenrigsminister, Abdel Razzak al-Yahya.

En talsmand for Ben-Eliezer afviser at kommentere forhandlingerne, der kom i stand sent i aftes efter, at den israelske forsvarsministeren havde udstedt et rejseforbud på Vestbredden efter søndagens palæstinensiske selvmordsangreb, hvor ni personer blev dræbt.

Raketter mod Gaza by
Tidligere mandag aften affyrede israelske kamphelikoptere raketter mod Gaza by.

Et af målene for angrebet var metalfabrik, hvis værksteder israelerne gennem længere tid har mistænkt for at blive benyttet af militante palæstinensere til fremstilling af raketter.

Fire palæstinensere blev ifølge hospitalskilder såret ved angrebet.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere