0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN: USA har fjernet beviser fra sønderbombet landsby i Afghanistan

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De amerikanske styrker i Afghanistan har fjernet beviser fra det område, hvor en amerikansk kamphelikopter 1. juli beskød flere landsbyer og dræbte over 50 civile afghanere, hedder det i en foreløbig FN-rapport om sagen.

Ifølge rapporten er der ikke fundet opbakning til den amerikanske fremstilling af begivenhederne omkring landsbyen Kakarak, rapporterer den britiske avis 'The Times'.

Amerikanske forklaringer hænger ikke sammen
Den amerikanske påstand går ud på, at kamphelikopteren blev beskudt fra jorden.

Rapporten opholder sig desuden ved, at de amerikanske forklaringer om hændelsen ikke hænger sammen.

Forsøger at skjule hvad der skete
FN-kilder siger til den britiske avis, at rapporten antyder, at amerikanerne forsøger at skjule det faktuelle hændelsesforløb.

Desuden siger FN-kilder, at en amerikansk-afghansk undersøgelse forhales, og at det virker som om, at den undersøgelse helst bare skal dø i stilhed.

Fotooptagelser holdes tilbage
Det amerikansk-afghanske undersøgelseshold har ikke offentliggjort noget som helst fra sine undersøgelser og har heller ikke givet frister for, hvornår det vil ske.

Fra Pentagon har der været forlydender om, at man på optagelser fra helikopteren kan se, at amerikanerne bliver beskudt fra landjorden, men modsat tidligere beslægtede tilfælde har Pentagon ikke frigivet et eneste billede fra begivenheden, og dermed kan det heller ikke analyseres om beskydningen fra landjorden stammer fra anti-luftskyts eller fra glade bryllupsgæster.

Styrker 'rensede' området
Ifølge en FN-kilde er den foreløbige FN-rapport udarbejdet af 'erfarne og velanskrevne' FN-folk, som har opholdt sig i længere tid i regionen.

I rapporten hedder det, at koalitionsstyrker ankom til området meget hurtigt efter luftangrebene, 'rensede området' og fjernede granatsplinter, kugler og blodspor'. Afghanske kvinder, der var til stede under 'oprydningen', blev angiveligt bagbundet.

Ved angrebet blev 25 familiemedlemmer forsamlet til bryllupsfest dræbt. En tese går ud på, at der for at fejre brudeparret er blevet affyret geværer op i luften, og at det muligvis er det, den amerikanske helikopter har opfattet som beskydning fra jorden.

FN-rapporten kan i hvert fald slå fast, at der ikke er fundet våben i området og altså ingen støtte til de amerikanske påstande i sagen.

Endelig rapport på vej
I en pressemeddelse fra en FN-talsmand i Afghanistan hedder det, at flere af bedømmelser i den foreløbige FN-rapport ikke er tilstrækkeligt underbygget, og en endelig og mere detaljeret afrapportering vil blive udsendt senere.

Det amerikanske militær afviste mandag, at USA har forsøgt at skjule beviserne efter en fejlbombningen.

»Vi har ikke på nogen måde forsøgt at skjule noget«, sagde Roger King, der er talsmand ved USA's militærbase i Bagram lige nord for Kabul.

Politiken.dk

Annonce

Læs mere