0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kongelig svanetælling i London

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På trods af hårde tider i det engelske kongehus fortsætter de stolte traditioner og ceremonier ufortrødent. I denne uge var det tid til ceremonien med navnet Swan Upping i Londons flod Themsen. Det var med andre ord tiden, hvor de engelske svaner skulle tælles.

Og det foregår ikke bare i arbejdstøj og handsker, men på en mere royal facon, der stammer helt tilbage fra det 12. århundrede, og som lige siden er foregået den tredje uge i juli.

Traditionen stammer fra dengang, de royale banketter i London bød på svanekød i massevis. Svanekødet blev anset som en udsøgt delikatesse, som kongehuset helst ville holde for sig selv, så retten til svanerne blev vogtet nøje.

Selvom svaner ikke længere bliver spist ved de royale banketter, er Swan Upping blevet til en måde at holde styr på, hvor mange svaner der er i London.

Dronning ejer svaner
Det er stadig den engelske dronning, der ejer de fleste af de britiske svaner, og begivenheden er omgæret med al den pomp og pragt, der hører sig til et kongehus.

Ceremonien finder sted over fem dage på et udvalgt stykke af Themsen og klædt i rød, hvid og blå og med de britiske flag viftende fra robådene cirkler mændene ind på svanerne og driver dem op på flodbredden - deraf navnet Swan Upping. Imens står folk på bredden og kikker på.

»Nogle folk måber, når de ser, hvad vi laver«, siger Gerald Fitzgerald til Reuters. Han er i sin 36. Swan Upping. I dag får svanerne lige et helbredstjek og bliver målt og vejet, inden de igen sættes fri i floden.

»Folk kan godt lide den form for pomp og pragt og hele det kongelige aspekt i ceremonien« fortæller svanetælleren David Parker til nyhedsbureauet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere