0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bred støtte til Fogh fra EU-parlamentet

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik massiv støtte til den danske regerings forsøg på at afslutte EU-udvidelsen i efteråret, da han i formiddag i Europa-Parlamentet i Strasbourg præsenterede sit program for det danske EU-formandskab.

»Hvis De kan presse denne ambitiøse dagsorden igennem, vil De vise, at det ikke kun er de store lande, der kan gøre en forskel i EU«, sagde formanden for Europa-Parlamentets konservative gruppe, Hans-Gert Pöttering, i sin tale til Fogh Rasmussen.

Eventyr eller katastrofe
Også fra den socialistiske gruppe kan Fogh Rasmussen vente opbakning til arbejdet med udvidelsen.

Socialisternes formand, spanieren Enrique Barón, opfordrede statsministeren til at optræde som en neutral EU-formand og advarede om, at slutspillet om udvidelsen kan ende som et eventyr eller som en katastrofe.

»Vi synes, at Deres landsmand, H. C. Andersens, eventyr er smukke, og lad os håbe at dette ikke ender i et mareridt«, sagde Barón.

Kritik af udlændingepolitik
Den danske udlændingepolitik fik også en bemærkning med på vejen, da Barón udtrykte bekymring over den danske udlændingepolitik.

Men den liberale gruppeformand, Graham Watson, forsvarede regeringens udlændingepolitik, og lovede samtidig sin varme støtte til det danske arbejdsprogram.

EU-skeptikere støtter udvidelsen
Også fra danske EU-skeptikere er der støtte til udvidelsen.

Pernille Frahm fra parlamentets nordiske, grønne gruppe langede dog ud efter regeringens ønske om, at EU skal have tætte forbindelser til USA, mens Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen kritiserede, hvad han betegnede som EU-landenes krav om, at ansøgerlandene betingelsesløst skal 'fotokopiere' EU's lovgivning

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere