0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Striden om Amerikas Gud

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Amerikanske skatteyderes skolepenge må godt bruges til at købe bibler, koraner, bønnebøger og krucifikser for og i sidste ende indoktrinere en bestemt religiøs tro hos skoleelever. Men de små poder må ikke sige »en nation under Gud«, når de ved skoledagens begyndelse aflægger troskabseden over for det amerikanske flag.

De må dog godt betale deres skolemælk med mønter, hvorpå Gud er nævnt.

I en debat, der er lige så gammel som den amerikanske republik, har to domstole i USA for alvor ophidset sindene hos dem, der går ind for en skarp adskillelse mellem stat og kirke, og dem, der gerne ser en tilnærmelse.

Det religiøse højre og politikere fra højre og venstre rasede, da en forbundsdomstol i det liberale Californien onsdag erklærede det for forfatningsstridigt, at skoleeleverne bruger Guds navn under troskabseden. En sammenblanding af stat og kirke, erklærede domstolen.

Religiøse skoler
Mindre end 24 timer senere var det den kristne højrefløjs tur til at juble. Med dommerstemmerne fem mod fire fastslog Højesteret torsdag i Washington, at forældre må bruge statens penge til at betale for deres børns undervisning på religiøse og private skoler.

USA's offentlige skolesystem er i dyb krise på grund af manglende bevillinger. Det går især ud over nationens fattige. I over et årti har konservative og liberale kæmpet om det såkaldte voucher-system for skoler i bycentre, som ikke kan tilbyde en tilfredsstillende undervisning. Forældrene får skolepenge i form af vouchers eller kuponer, så de kan sætte deres børn i private, religiøse skoler.

Vouchersystemet er aldrig rigtigt blevet testet bortset fra forsøg i staten Florida samt byerne Milwaukee og Cleveland. I Cleveland tilbyder skolemyndighederne forældrene vouchers, som dækker 90 procent af udgifterne, maksimalt 17.500 kroner om året, til en privatskole.

Netop fordi grænsen går ved 17.500 kroner, kan eleverne kun komme ind på de religiøse skoler, som er langt billigere end andre privatskoler. 96,6 procent af voucherbørnene ender da også i religiøse skoler. Her kan kristne, jøder og muslimer for skattepenge lære eleverne, at de har sandheden og Gud på deres side.

Ensretning
Modstanderne af skolekuponerne hævder, at ordningen undergraver de offentlige skolers vigtigste og fornemste funktion: at lære børnene om demokrati og pluralisme. I de religiøse skoler ensrettes børnene.

Tilhængerne af voucher-systemet håber, at kendelsen fra San Francisco om troskabseden er den sidste lille opmuntring til tilhængerne af adskillelsen mellem stat og kirke. Meget tyder på, at de har ret. Ingen politiker med ønske om genvalg vover at lægge sig ud med det religiøse Amerika i et valgår, og begge kamre i Kongressen har med overvældende flertal vedtaget resolutioner, der fordømmer kendelsen.

Tilsyneladende har dommer Alfred Goodwin i San Francisco udsat gennemførelsen af sin kendelse på ubestemt tid. Imens overvejer myndighederne, hvilken domstol, eventuelt Højesteret, der skal genvurdere kendelsen. Den ventes at blive ændret.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere