0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU-topmødet i Sevilla i gang

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EUs 15 stats- og regeringsledere lagde fredag formiddag ved EU-topmødet i Sevilla ud med en debat af den illegale indvandring efterfulgt af en arbejdsfrokost, hvor situationen i Mellemøsten og andre udenrigspolitiske emner var på dagsordenen.

Senere på dagen skal de europæiske politikere diskutere EUs økonomiske politik.

Chirac fik sit ønske opfyldt
Torsdag var der et marathonmøde mellem EUs finansministre i Madrid.

På mødet blev finansministrene enige om et kompromis vedrørende Frankrigs stærkt omdiskuterede underskud på statsbudgettet.

Frankrigs præsident, Jacques Chirac, fik det stort set, som han forlangte, da EU-landene i nat accepterede at se gennem fingre med underskuddet i Chiracs offentlige husholdning.

Lørdag handler det om østudvidelsen
Lørdag diskuteres EUs udvidelse mod øst og planen om en reform af EUs institutioner, og senere på dagen spiser Anders Fogh Rasmussen og hans kolleger frokost med statslederne fra de 13 ansøgerlande, hvoraf de 10 håber at blive medlemmer af den europæiske union i 2004.

Høj sikkerhed af frygt for terror
Når topmødet fløjtes af lørdag aften, har flere grupper og organisationer, som er modstandere af den markedsdrevne globalisering, varslet en storstilet demonstration i Sevillas gader.

Til at sørge for ro og orden til det sidste har de spanske myndigheder sat 10.000 politibetjente på gaden. Fredag var det spanske politis største bekymring imidlertid ikke rettet mod demonstrationen lørdag aften. Politistyrken frygtede langt mere tanken om et eventuelt terroristangreb mod de 15 stats- og regeringsledere.

To bomber i Costa del Sol
Netop dén frygt blev reel fredag formiddag da to bomber sprang i turistområdet Costa del Sol, og det var tydeligt, at det var meningen, at de skulle vække opmærksomhed i Sevilla. Embedsmænd modtog et telefonvarsel om den første bombe.

Af samme årsag er sikkerheden strammet gevaldigt op på topmødet, hvor to NATO-overvågningsfly konstant kredser i luften over byen side om side med en eskadrille af F-18-jagere.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere