0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Spanien: Møde kan flyttes uden at forstyrre udvidelse

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udvidelsen af EU kan fortsætte uanfægtet, selv om EU-landene måtte beslutte at udskyde et vigtigt topmøde i oktober nogle få dage af hensyn til Tyskland. Det vurderede Spaniens udenrigsminister, Josep Pique, efter vedholdende forlydender om, at den tyske regering arbejder på at få flyttet oktober-topmødet i Bruxelles under dansk EU-formandskab.

»Hvis det er nødvendigt, ser jeg ikke nogen problemer i at udskyde nogle få dage«, sagde Pique på et pressemøde fredag under EU-topmødet i Sevilla.

»Det vigtigste er, at der ikke opstår forsinkelser (for EU-udvidelsen, red.)«, sagde han.

Den spanske minister understregede, at den danske regering, så vidt han vidste, ikke har fået en henvendelse fra noget EU-land med ønske om at udskyde oktober-topmødet til november.

»Så vidt jeg ved, er det stadig hensigten at opretholde tidsplanen«, sagde Josep Pique.

Tyskere flytteivrige
Den tyske regering har gjort klart, at planen om, at EU-landene på oktober-topmødet skal nå til indbyrdes enighed om regningen for EU-udvidelsen, passer tyskerne dårligt.

De ønsker mere tid efter det tyske valg til Forbundsdagen 22. september, så en ny regering kan være på plads, inden den politisk følsomme strid om EU-udvidelsen skal tackles.

Derfor er Tyskland angivelig ivrig efter at flytte topmødet den 24. og 25. oktober til første halvdel af november.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere