0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Diplomatisk pres på Indien og Pakistan

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

FN begynder søndag at evakuere familiemedlemmer til organisationens udsendte i Pakistan. Evakueringen sker p.g.a. den tiltagende frygt for en snarlig krig mellem atommagterne Pakistan og Indien.

Ifølge FN-talsmand Erix Falt forventer FN at evakuere 300 familiemedlemmer i løbet af de kommende dage. Evakueringen vil ske med almindelige rutefly.

Beslutningen om at evakuere de FN-ansattes familier blev taget lørdag i FNs hovedkvarter i New York.

Fredsindsats
Mens udenlandske statsborgere begyndte at forlade Indien og Pakistan af frygt for åben krig mellem de to lande om Kashmir, fortsatte en række lande deres bestræbelser på at lægge en dæmper på konflikten.

Ruslands udenrigsminister Igor Ivanov og hans amerikanske kollega Colin Powell erklærede sig villige til fælles mæglingsbestræbelser, efter at de to havde talt sammen sent fredag.

Regeringerne i blandt andre USA, Storbritannien, Canada og New Zealand har meddelt, at de trækker diplomatisk personale ud af de to lande.

Lørdag formiddag var der fortsat træfninger mellem indiske og pakistanske soldater i Kashmir, men der var ikke oplysninger om dræbte eller sårede. 50 kilometer syd for byen Srinagar i Kashmir eksploderede en bombe lørdag morgen og sårede 18 civile og en indisk betjent, meddelte indiske myndigheder.

Træfninger
Modsat de foregående dage var der kun meldinger om få træfninger mellem indiske og pakistanske soldater langs den grænse, der deler Kashmir. Den pakistanske ledelse i hovedstaden Islamabad sagde lørdag, at den var i gang med at slå ned på de militante muslimske grupper, som står bag angrebene ind i den indisk kontrollerede del af Kashmir. Det blev dog afvist af den konservative og militante indiske indenrigsminister, Lal Krishna Advani.

Han betegnede de pakistanske oplysninger og løfter som 'upålidelige' og sagde, at der ikke var tegn på nogen pakistansk indsats mod de militante grupper.

Indien og Pakistan har opmarcheret op mod en million soldater langs deres fælles grænse i de seneste uger.

Ritzau/Reuters, Islamabad

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere