Voldtaget kvinde straffes med døden

Internationalt

En ung kvinde er som den første i Pakistan blevet dømt til døden ved stening. Hendes forbrydelser er, at hun er blevet voldtaget. Beviset er en lille pige, der nu er et år gammel.

Kvinden hedder Zafran Bibi, og hun er omkring 26 år. Hun sidder fængslet i Kohat i det nordvestlige Pakistan, nær grænsen til Afghanistan. Hele regionen er meget traditionel muslimsk. Det er ikke uden grund, at Taleban- bevægelsen opstod i dette område, hvorfra den bredte sig til Afghanistan. Denne region var også den første, der for 23 år siden erstattede pakistanske love med islams strengere love.

Afsløret
Zafran Bibis historie handler om, hvor udsatte kvinder er i landsbysamfundene, hvor kun de allerfærreste kan læse og skrive.

Hendes mand afsoner en fængselsdom for mord. Imens har mindst en af hans brødre haft seksuel omgang med Zafran Bibi. Hun klagede sin nød til sine svigerforældre, men de lod som ingen ting. Det var hendes graviditet, der afslørede forholdet for omverdenen.

Og selv om hun har anklaget sin mands bror for voldtægt, er det hende, der er blevet dømt for sex uden for ægteskabet.

»Hun har ikke benægtet, at det uægte barn er hendes. Derfor er hun skyldig i lovbrud. Kvinden erkendte overfor retten, at hun har haft seksuel omgang med sin mands bror. Derfor havde retten ikke andet valg end at idømme hende den hårdeste straf«, konkluderede den hvidskæggede dommer Anwar Ali Khan, som afsagde dødsdommen.

Retten skelner nemlig ikke markant mellem tvungen og frivillig sex. Det er lovens formål at forbyde »alle former for utroskab, uanset om lovovertrædelsen er begået med eller uden de implicerede parters samtykke«.

Mænd kan ganske vist dømmes for voldtægt. Men det kræver ifølge loven, at fire mandlige vidner - alle muslimer og borgere med et godt omdømme - sværger, at de har overværet voldtægten. Kvinders og ikke-muslimers vidneudsagn tæller ikke. Derfor er den svoger, som Zafran Bibi har udpeget som voldtægtsmanden, sat på fri fod uden anklage.

Umuligt at bevise
»Det er fuldstændig umuligt at bevise en voldtægt. Hvis en kvinde anmelder voldtægt, bringer hun sig selv i fare«, siger Rushshanda Naz fra kvinderettighedsgruppen Aurat til den britiske avis The Observer. Men hun er også i fare, hvis hun ikke anmelder voldtægten, for så kan hendes tavshed tolkes som bevis på, at hun er medskyldig.

Zafran Bibis dødsdom har vakt opmærksomhed i Pakistan. En højere retsinstans vil genoptage hendes sag. Men selv om hun undgår at blive stenet, risikerer hun stadig at blive straffet med 10 til 15 år i fængsel. Ifølge Rushshanda Naz er op mod 80 procent af alle kvinder i pakistanske fængsler blevet dømt for sex uden for ægteskabet.

Hele sagen har også været et chok for Zafran Bibis forældre. Hendes far har solgt deres eneste ejendom, to geder, for at kunne betale for en forsvarsadvokat.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce