0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dødstallet stiger efter attentat i Dagestan

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dødstallet efter torsdagens voldsomme bombeattentat i garnisionsbyen Kaspijsk i den sydrussiske delrepublik Dagestan steg fredag til 41, efter at syv kvæstede er døde af deres kvæstelser.

Yderligere en af de henved 150 kvæstede er i alvorlig livsfare.

Gemt i krattet
En kraftig fjernstyret bombe, der var skjult i et buskads på Leningaden i Kaspijsk, blev bragt til sprængning, da et militærorkester marcherede forbi på vej til en kransenedlæggelse på byens kirkegård.

Kransenedlæggelsen var et led i fejringen af sejren over Nazi-tyskland for 57 år siden.

Hovedparten af de dræbte er russiske marinesoldater.

Men ifølge myndighederne er 17 af de dræbte børn, der deltog i marchen. Over 50 børn rapporteres at være blevet kvæstet ved attentatet.

Putin vil have hasteefterforskning
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har bedt chefen for sikkerhedstjenesten om at iværksætte en hurtig efterforskning af terrordåden.

Eksplosionen fandt sted kort inden, Ruslands præsident Valdimir Putin i en tale ved sejrsparaden på Den Røde Plads i Moskva sagde, at terrorismen er den ny fælles trussel, verden står overfor, ganske som nazismen var det for snart 60 år siden.

Det sydlige Rusland - særlig den del der ligger tættest på Tjetjenien - har været rystet af en række bombesprængninger, siden Rusland sendte soldater ind i Tjetjenien igen i 1999.

/Ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere