0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Drabet på Palme gjorde Sverige mere lukket

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

28 februar 1986 blev Olof Palme skudt ned og dræbt på åben gade i Stockholm. Og Sverige blev aldrig det samme igen. For uanset motivet for mordet på en højprofileret politiker - om det er politisk eller bare udført af en forstyret drukkenbolt - så kaster det sine skygger over landet i lang tid efter.

Ligesom det påvirker samfundet i sit grundlæggende fundament.

»Sverige blev et mere lukket og stille samfund efter Palme-mordet, selvom det ikke blev helt så tillukket som man kunne have frygtet«, vurderer Stig-Björn Ljunggren, dr.phil. i statskundskab.

Da Palme blev skudt, var det svenske socialdemokrati i dyb krise. Man stod til rekordlave tal i meningsmålingerne, og flere og flere kritiserede internt Olof Palme og hans politik. Den kritik blev skudt i sænk efter mordet, og der opstod nærmest borgfred både inden for og uden for partiet.

Fladere debatniveau
»Sikkerhedsniveauet blev forhøjet, og politikere i al almindelighed og statsministeren i særdeleshed fik en helt ny beskyttelse. Men det lagde også en dæmper på den politiske debat og gjorde den mere lavmælt. Vi har efter 1986 ikke set noget, der ligner de debatter, som Palme havde med sine politiske modstandere netop på grund af den stemning, som mordet skabte. I Holland er situationen med et mord ni dage før valget nok at regne som et politisk motiv på en helt anden måde, end vi så det i Sverige«, siger han.

»I Holland er situationen snarest at betegne som politisk tumult, og det er svært at sige, om Pim Fortuyns parti vil overleve uden sin karismatiske leder«, siger Stig-Björn Ljunggren.

»Sverige var måske i politisk forfald, da mordet skete, men vi havde alligevel en nogenlunde stærk politisk stabilitet, hvilket gjorde, at vores demokrati ikke var alvorligt truet. I hele Europa vil de skarpe linjer mellem højre og venstre dog blive skærpet endnu mere i kølvandet på mordet«, mener Stig-Björn Ljunggren.

Vi har allerede set hvordan demonstrationer og moddemonstrationer kan skabe kaos. Og dette er bare begyndelsen.

»Det virker som om vi går mod en gentagelse af tresserne og halvfjerdserne med mere politisk vold. Se bare på skudvekslingerne i Genova og Gøteborg«, siger han.

Konspirationsteorier
For det åbne samfund og dets medborgere indebærer et politisk mord altid et dybt trauma. Det er vigtigt for den kollektive bearbejdelse, at man er grundig i den opfølgende politisag - og vigtigst af alt: at man får fundet en morder.

»Selvom mange i Sverige er overbevist om, at det var Christer Pettersson, der var den skyldige, så er han aldrig blevet dømt. Og det skaber selvfølgelig en uforløst sorg og en mængde af spekulationer. Det svækker tilliden til retsvæsnet og politivæsnet«, siger Stig-Björn Ljunggren.

»Svenskerne ville ikke nøje sig med, at en drukkenbolt skulle have skudt ham. Man insisterede på at tro, at det var en politisk konspiration. Derfor er det nødvendigt at få klarhed om omstændighederne hurtigst muligt for at samfundet kan rejse sig og komme videre«, siger Stig-Björn Ljunggren.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere