0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Afslutning af belejringen i Betlehem trækker ud

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bestræbelserne på at afslutte den 36 dage lange belejring af Fødseslkirken i Betlehem er blevet sat i stå, efter at Italien tirsdag afviste at tage imod 13 militante palæstinensere, som fortsat befinder sig inde i kirken.

Israelske og palæstinensiske forhandlere var ellers - støttet af embedsmænd fra EU og USA - blevet enige om en aftale, som indebar, at de 13, som er på Israels liste over eftersøgte modstandere, skulle sendes til Egypten og derfra videre til Italien.

Har ikke modtaget officiel forespørgsel
Men italienerne siger, at aftalen er indgået henover hovedet på dem, og at landet på nuværende tidspunkt ikke vil overveje at tage imod de 13 palæstinensere.

Det italienske udenrigsministerium udsendte tirsdag en kort erklæring, hvori det hedder, at Italien ikke har modtaget nogen officiel anmodning om at tage imod de militante palæstinensere.

Powell ringer
I et sidste forsøg på at overtale italienerne til et samarbejde har den amerikanske udenrigsminister Colin Powell ringet til den italienske premierminister Silvio Berlusconi.

Ophævelsen af belejringen af Fødselskirken i Betlehem ville have været en fjer i hatten for den israelske premierminister Ariel Sharon, der er taget til Washington for at mødes med præsident Bush.

Plan uden palæstinensisk stat
Sharon vil forsøge at overtale Bush til at fryse palæstinenserlederen Arafat ude, ligesom han angiveligt medbringer en ny fredsplan for Mellemøsten, der ikke omfatter oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Andre 26 palæstinenesere, der befinder sig inde i kirken, skal ifølge aftalen forvises til Gazastriben. Begge grupper af palæstinensere skulle efter planen eskorteres fra området af amerikanske embedsmænd.

Men sent tirsdag aften var håbet for en løsning af situationen omkring Fødselskirken svindende.

Ingen lande vil tage imod
»Vi er nået frem til en aftale om at løse krisen i Fødselskirken i Betlehem. Men det trækker ud, fordi intet land synes villig til at modtage terroristerne«, siger en talsmand for den israelske hær.

Fra palæstinensisk side håber borgmesteren i Betlehem bare på, at israelerne vil forsvinde fra byen og aldrig vende tilbage.

Anden udvikling

  • Israelske kampvogne rullede tirsdag ind i byen Tulkarem på Vestbredden, hvor israelerne siger, at de anholdt 40 eftersøgte palæstinensere.
  • Israelerne trængte tirsdag desuden ind i Rafah-flygtningelejren i Gaza. Øjenvidner siger, at israelerne under fremstødet skød og dræbte en 17-årig dreng.


Politiken.dk

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere