0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Debat om sikkerhed efter politikerdrab

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da meddelelsen om den dræbte oppositionspolitiker Pim Fortuyn i Holland nåede de svenske tv-skærme, vandrede tankerne for manges vedkommende tilbage til 1986.

Dengang landets statsminister Olof Palme blev skudt ned på åben gade, og en tilstand af chok og vantro lammede befolkningen.

Mordet på Palme fik svenskerne til at øge sikkerheden mærkbart for de folkevalgte.

Svenske og norske ministre med bodyguards
I modsætning til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har både den norske og den svenske statsminister altid en livvagt ved sin side.

»Og de ministre, der har markeret sig meget i udlændingedebatten, har fra tid til anden også en livvagt tilknyttet, fordi det er et meget kontroversielt emne«, fortæller sikkerhedschef i Sveriges Riksdag, Göran Forsell.

I Norge følger en bodyguard ofte de enkelte fagministre, når de færdes rundt i landet.

»Det sker i de situationer, hvor vi vurderer, at der er behov for det. Hvis der er indløbet trusler, eller vi har en formodning om, at ministerens sikkerhed er truet. Flere gange har det vist sig nødvendigt, at der har været en bodyguard til stede. De har grebet ind i forskellige situationer og blandt andet anholdt potentielle attentatmænd«, siger politiinspektør Øjstein Berger fra Politiets Sikkerhedstjeneste i Oslo.

Fogh ændrer sig ikke
I Danmark er det Politiets Efterretningstjeneste (PET), der vurderer hver enkelt situation og afgør, om politikerne skal have en bodyguard med. I praksis er det imidlertid stort set kun statsministeren, som får beskyttelse af livvagter, mens menige ministre og partiledere må klare sig uden.

Den procedure skal ikke ændres efter mordet i Holland, fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen i går.

»Det overlader vi til politiet. Det er dem, der har ekspertisen til at vurdere, hvilket sikkerhedsniveau der skal være for danske politikere. Selv har jeg ikke tænkt mig at ændre på min adfærd. Det er vigtigt for folkestyrets nerve, at den ulykkelige begivenhed i Holland ikke fører til, at vi lader os kue«, sagde Fogh.

Statsministeren kaldte drabet på Pim Fortuyn »rystende« og »afskyeligt« og lagde samtidig vægt på, at attentatet ikke må føre til, »at politikere lægger bånd på deres ytringsfrihed af frygt for at blive overfaldet«.

»Uanset morderens motiv kommer drabet til at fremstå som et angreb på ytringsfriheden og dermed på selve demokratiet. For at undgå, at den politiske debat udarter sig til voldelige overfald og attentater, er det afgørende, at debatten er helt fri«, sagde Anders Fogh Rasmussen og tog afstand fra Pia Kjærsgaards analyse af skuddrabet i Holland.

Pia: Mediernes skyld
Dansk Folkepartis leder udtaler i en pressemeddelelse, at »en gemen smædekampagne, veltilrettelagt og styret af det politiske og mediemæssige establishment førte direkte til likvideringen«.

Netop Pia Kjærsgaard er en af de politikere, der aldrig har været under beskyttelse af en bodyguard fra PET, erfarer Politiken. Men i forbindelse med den seneste valgkamp var der ofte udstationeret ekstra menige betjente, når partiformanden optrådte ved valgmøder.

Flere livvagter
»Min sikkerhed er ikke noget, jeg selv skal beskæftige mig med. Men vi er nødt til at tage mordet i Holland alvorligt og spørge os selv, om sikkerheden omkring visse politikere skal skærpes. Jeg tror ikke, at man kunne have forhindret likvideringen af Fortuyn med flere bodyguards. Men man kan forhindre, at politikerne føler sig generede, utrygge, og at folk bare møder op for at lave ballade«, siger Pia Kjærsgaard.

For der er flere andre muligheder for at højne politikernes sikkerhed end at udruste dem med livvagter, mener formanden for Dansk Folkeparti.

»Det er jo ingen hemmelighed, at jeg selv har været ude for flere ubehagelige og uacceptable hændelser på Nørrebro og i Flensborg. Som det er nu, har ministre meget større adgang til beskyttelse end menige folketingspolitikere. Man kunne godt foretage den vurdering, at der er folketingspolitikere, der har lige så stort behov for sikkerhed som visse ministre. Og så skal man være mere omhyggelig med på forhånd at undersøge de miljøer, hvor politikerne færdes. Miljøer som de autonomes og indvandrernes, hvor visse politikere i hvert fald ikke er velkomne«, siger Pia Kjærsgaard.

Ord fører til mord
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har oplevet at blive fulgt af en bodyguard, når han er på besøg i udlandet. I de situationer er det værtslandet, der vurderer situationen. Herhjemme har ministeren aldrig vagt med, og sådan skal det helst blive ved med at være, mener han.

»Det er meget vigtigt, at politikere ikke bliver en speciel kaste, der bevæger sig i en margin af samfundet med bodyguards og armerede biler. Vil man skabe en antipolitisk holdning, skal man bare skabe en politisk elite, der lever for sig selv i lukkede systemer«, siger Per Stig Møller.

Han mener til gengæld, at politikere skal være mere varsomme med retorikken i fremtiden.

»Ord kan føre til mord. Man skal tænke på, at det er andre menneskers synspunkter og ikke deres menneskeværdighed, man skal forkaste. Man må som politiker i den demokratiske debat ikke hidse sig så meget op i retorikken, at nogen kan misforstå det og få galninge til at føle, at de har ret til at tage sagen i egen hånd«, siger udenrigsministeren.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere