0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Aung San Suu Kyi fri

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Den burmesiske, pro-demokratiske oppositionsleders Aung San Suu Kyi på pressemødet efter frigivelsen.- Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nobelpristageren Aung San Suu Kyi blev mandag løsladt fra den husarrest, som Myanmars militærstyre satte hende i for 19 måneder siden.

Hundredvis af den pro-demokratiske oppositionsleders tilhængere hyldede hende, da hun kl. ca. 07.00 (dansk tid) ankom til partihovedkvarteret i hovedstaden i Rangoon, hovedstaden i Myanmar, det tidligere Burma.

Da hendes bil nærmede sig Den Nationale Liga for Demokratis hovedkvarter, brød tilhængerne ud i jubel, og det varede flere minutter, før hun fik så meget plads, at hun kunne komme ud af bilen.

Turister - Bliv væk!
Den 56-årige partileder udtalte på en pressekonference:

»Der er ingen restriktioner på min bevægelsesfrihed. Jeg kan rejse, hvor jeg vil. Jeg håber, at jeg kan udføre mine pligter for partiet og for mit land på den bedst mulige måde«, sagde hun og tilføjede, at hun ikke har ændret sin holdning om, at udlandet skal lade være med at investere i Myanmar, ligesom turister skal holde sig væk.

Forhandlinger skrider frem
Men hun sagde, at de forhandlinger, som FN-udsendingen Razali Ismail i oktober 2000 indledte med styret, nu er så fremskredne, at de kan begynde at tage fat på politiske spørgsmål.

»Den tillidsskabende fase er overstået, og vi ser frem til at bevæge os fremad«, som hun formulerede det.

Men hun sagde også, at de to sider endnu ikke har drøftet centrale spørgsmål som Myanmars forfatning og økonomien.

Kort før løsladelsen sagde en talsmand for militærstyret, at Aung San Suu Kyi »frit kan foretage sig alle aktiviteter, herunder partipolitiske«.

Ved daggry mandag var militærets vejspærring omkring oppositionslederens hjem fortsat på plads, men kun en enkelt trafikbetjent bemandede kontrolpunktet ved Suu Kyis villa.

»Der er ikke givet nogen instruks om at fjerne vejspærringen«, sagde han.

Dansk glæde over løsladelse
Danske politikere glæder sig over meddelelsen fra Myanmar. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) håber på, at løsladelsen er et tegn på, at Myanmar er på vej mod accept af de demokratiske strømme i befolkningen.

»Hendes frigivelse giver mulighed for, at der kan komme noget, der ligner et politisk liv i Myanmar, som kan udvikle sig«, siger udenrigsministeren til Ritzau.

De tidligere udenrigsministre Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S) opfatter løsladelsen som resultatet af mange års politisk pres fra udlandet. Lykketoft føjer til, at situationen i landet ikke på ingen måde er tilfredsstillende, før der har været holdt valg.

Også Den Danske Burma Komité er tilfreds med nyheden: »Det er den bedste nyhed vi har fået fra Burma i over halvandet år«, siger komitéens formand, Anton Johannsen.

Politiken.dk

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere