FN's generalsekretær Kofi Annan mener, at situationen i Irak nu er værre end under Saddam Hussein.
Foto: PETROS GIANNAKOURIS/AP

FN's generalsekretær Kofi Annan mener, at situationen i Irak nu er værre end under Saddam Hussein.

Internationalt

Annan: Situation i Irak værre end borgerkrig

FN's generalsekretær mener, at situationen i Irak nu er værre end under Saddam Husseins regime.

Internationalt

Med knap en måned tilbage af sin tid som FN's generalsekretær holder Kofi Annan ikke igen i vurderingen af den voldshærgede land, Irak.

I et interview med britiske BBC siger Annan:

»For få år siden, da vi havde konflikter i Libanon og andre steder kaldte vi det for borgerkrig. Dette er langt værre«, siger den afgående generalsekretær.

»Vi har en meget bekymrende situation i Mellemøsten«, fortsætter han og kæder konflikterne i Irak og Libanon sammen med den israelsk-palæstinensiske konflikt og spændinger omkring Iran.

Kæmpe nederlag for FN Kofi Annan indrømmer, at det mislykkede forsøg på at standse den amerikansk-ledede invasion i Irak var et kæmpe nederlag for FN, og at organisationen kun er ved at begynde at komme over det.

»FN heler, men vi er der ikke endnu, FN er ikke helet endnu, og vi kan stadig mærke spændingerne i organisationen som et resultat af dette«, siger Kofi Annan.

Irakerne har også forpligtelser

Han beskriver desuden situationen i Irak som »ekstremt farlig« og fremhæver også de menige irakeres forpligtelser.

»Hvis jeg var iraker, ville jeg selvfølgelig lave den sammeligning, at de havde en diktator, som var brutal, men de havde deres gader, de kunne gå ud, deres børn kunne komme i skole og komme hjem igen uden at deres mor eller far skulle være bekymrede og tænke 'får jeg nogen sinde mit barn at se igen?'«, siger Annan.

»Samfundet har behov for sikkerhed og sikre omgivelser for at bevæge sig fremad - uden sikkerhed er der ikke meget, der kan gøres - hverken helbredelse eller rekonstruktion«, påpeger han.

Den ghanesiske Kofi Annan blev ansat i FN i 1962 og blev den første afrikanske generalsekretær i 1997. Han bliver afløst af den sydkoreanske diplomat Ban Ki-moon ved årsskiftet.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden