0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dronningemoder begraves 9. april

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den britiske dronningemoder, dronning Elizabeth af England, der døde påskelørdag, begraves tirsdag den 9. april i Westminster Abbey, meddeler det britiske kongehus, Buckingham Palace, søndag eftermiddag.


Samtidig er medlemmer af kongehuset på vej hjem til London for at sørge over tabet af den populære dronningemoder.

Prins Charles afbryder skiferie
Kronprins Charles og hans to sønner afbrød deres skiferie i Schweiz for at rejse tilbage til London.

Prins Charles havde et nært forhold til dronningemoderen og er ifølge royale kilder dybt rørt over dødsfaldet.

Bush: Et stærkt samlingspunkt
Fra det meste af verden er der indløbet kondolencer til det britiske kongehus.

USA's præsident, George W. Bush, betegner dronningemoderen som 'et samlingspunkt af styrke'.

Chirac: Hun var en stor opmuntring
Den franske præsident, Jacques Chirac, siger, at 'dronningemoderens varme smil gjorde hende til en af vor tids mest opmuntrende symboler'.

Dronning Elizabeth døde lørdag eftermiddag 101 år gammel.

Døde i søvnen
Dronningemoderen, der var enke efter kong George VI og mor til Storbritanniens nuværende dronning Elizabeth, 'døde fredeligt, mens hun sov'.

Hun havde gennem et stykke tid været stærkt svækket helbredsmæssigt.

En stærk støtte
Dronning Elizabeth var ved hendes moders side, da hun sov ind.

Dronningemoderen var gennem årene er stærk støtte for sin datter, der i de senere år har oplevet store personlige tragedier i familien.

Senest da prinsesse Margaret døde 71 år gammel den 9. februar i år.

Prinsesse Margaret var dronning Elizabeths skandaleombruste lillesøster og dronningemoderens yngste datter.

Populær
Dronningemoderen, der den 4. august 2000 kunne fejre sin 100 års fødselsdag, kunne se tilbage på et britisk kongehus, der gennem årene har kæmpet mod skandaler, og også har måttet indtage en anderledes rolle end den, den kongelige familie gennem årtier ellers havde været vant til.

Trods al modgang er dronningemoderen - Queen Elizabeth The Queen Mother, som hendes officielle titel lyder - gennem årene imidlertid forblevet et af de mest populære medlemmer af den britiske kongefamilie.

Og det trods hendes overtræk og forkærlighed for gin og tonic.

Gift med prins Albert
Lady Elizabeth Angela Marguerite Bowes-Lyons, blev født som det niende af 10 børn som datter af den 14. jarl af Strathmore og Kinghorne.

Hun blev født den 4. august år 1900 i London, hvor hendes familie var en del af den britiske kongefamilies omgangskreds.

Da kong George V's næstældste søn, prins Albert, hertug af York, friede til hende i 1923, sagde hun ja. Parret blev gift samme år i Westminster Abbey. Som hertugpar af York blev de utroligt populære, og da først prinsesse Elizabeth blev født og fire år senere i 1930 prinsesse Margaret Rose, kendte jublen ingen grænser.

Tilgav aldrig Edward VIII
Men skæbnen havde en trumf i baghånden. Prins Alberts ældre broder Edward VIII måtte abdicere i 1936 på grund af sin kærlighed til den fraskilte amerikanske kvinde, Wallis Simpson, og Elizabeth tilgav ham aldrig.

Hun hadede Wallis Simpson og så hende aldrig. Hun havde ikke været forberedt på at blive dronning, men hun tog det med ophøjet ro.

»Vi må tage, hvad der kommer og få det bedste ud af det«, bemærkede hun.

'Nu er jeg glad'
Tyskerne var allerede begyndt at rasle med sablerne, og da krigen brød ud i 1939, og senere da Nazitysklands luftangreb mod London begyndte, satte hun et system med nødhjælpskonvojer i værk, som skulle hjælpe de områder, der var hårdest ramt af bomberne.

Da Buckingham Palace blev ramt af de tyske bomber, sagde hun den berømte sætning:

»Jeg er glad. Nu føler jeg, at jeg kan se folk i Londons East End i øjnene«.

Kongen døde
Men kongens helbred begyndte at vakle, og i februar 1952 døde han af kræft.

I ugerne efter kongens død var hun utrøstelig, og der gik rygter om, at hun ville træde tilbage fra det offentlige liv, men det lykkedes regeringen af overtale hende til at blive, og det var først efter hendes mands død, at hun skabte sig en enestående stilling i den kongelige familie.

To dronningemødre
Der har i virkeligheden været to dronningemødre. Den ene var privatpersonen, der klædte sig i tweed, og i regntøj og gummistøvler stred sig ud i alt slags vejr for at dyrke sine interesser for fiskeri og hestevæddeløb.

Den anden var den kongelige repræsentant som klædt i pastelfarvede kjoler, blomstrede hatte, hvide handsker og perler a la Barbara Cartland, hilste på utallige mennesker.

Tog intet for givet
Dronningemoderen tog aldrig noget for givet, slet ikke det ekstraordinære liv, hun førte.

»Det arbejde du gør, er den leje, du betaler for din plads på jorden«, skal hun have sagt.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere