0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mulig regeringskrise hvis Arafats husarrest ophæves

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan udløse en regeringskrise i Israel, hvis overvejelser om at ophæve den palæstinensiske leder, Yassir Arafats husarrest, bliver til virkelighed. Den statslige radio i Israel rapporterer i dag, at den uforsonlige minister for infrastruktur, Avigdor Lieberman, truer med at trække sit parti ud af koalitionsregeringen, hvis Arafat atter får bevægelsesfrihed.

Liebermans parti, Israel er Vort Hjem, råder over fire mandater. Partiets udtræden af samlingsregeringen vil langtfra fratage premierminister Ariel Sharon flertallet.

Den israelske regering samles i morgen for at diskutere husarresten.

Sharon afviser
Israels premierminister, Ariel Sharon, har afvist et forslag fra sin forsvarsminister, Benjamin Ben-Eliezer, om at lade palæstinenserlederen Yassir Arafat forlade selvstyreområdet Ramallah på Vestbredden lidt uden for Jerusalem. Det skriver den israelske avis Haaretz´onlinenyheder.

Israel har kampvogne parkeret nær Arafats hovedkvarter i byen, og de har siden den 3. december i fjor holdt ham indespærret i byen.

I går foreslog Ben-Eliezer så, at Arafat skal have lov til at forlade Ramallah, fordi han har opfyldt Israels krav om at anholde de palæstinensere, der mistænkes for at have myrdet Israels turistminister Rehavam Zeevi i oktober sidste år. Samtidig har Arafat, som Israel har krævet, anholdt lederen af gruppen Folkefronten Til Palæstinas Befrielse (PFLP), Ahmed Saadat, samt Fuad Shobeki, der beskyldes for at stå bag et forsøg på at smugle våben til de palæstinensiske områder med skibet Karine A.

Dermed har Arafat opfyldt Israels krav, sagde forsvarsministeren, men Sharon er uenig og siger, at den palæstinensiske leder endnu ikke har opfyldt alle krav. Arafat bliver i Ramallah.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere