0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

ECB-Duisenberg: Jeg er parat til at forlænge

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BERND KAMMERER
Foto: BERND KAMMERER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Chefen for ECB, Den Europæiske Centralbank, Wim Duisenberg, siger torsdag eftermiddag, at det ikke er sikkert, at han træder tilbage i juli 2003, som han ellers havde bebudet tidligere på dagen.

»Jeg er parat til at blive på posten længere, hvis det kan være til hjælp for et roligere og mere uproblematisk chefskifte. Og det udelukker, at jeg træder tilbage før«, siger Duisenberg ved et pressemøde i Maastricht.

Hurtige franskmænd
Franskmændene havde ellers været hurtige til at foreslå den franske nationalbankchef, Jean-Claude Trichet, som afløser for Wim Duisenberg som chef for Den Europæiske Centralbank.

Hollænderen Duisenberg bliver 68 i juli 2003. Han blev udpeget til at lede banken, som overvåger euroen, i 1998 efter en langvarig strid med Frankrig.

Franskmændene siger torsdag, at der eksisterer en aftale om, at Trichet skal efterfølge Duisenberg på posten.

Italienerne har torsdag meldt ud, at eurolandene i fællesskab skal beslutte, hvem der skal følge efter Duisenberg.

Kendte ikke noget til en aftale
Karin Riis-Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, oplyser til Ritzau, at Duisenberg i forbindelse med den parlamentariske godkendelse har understreget, at der ikke foreligger nogen aftale om, hvem der skal afløse ham, når den tid kommer.

»Vi blev ved med at spørge til det, men han afviste det. Det ville også være forkert med en aftale, fordi ECB ikke må være under politisk pres. Vi måtte sikre uafhængigheden«, siger Karin Riis-Jørgensen, som også i 1998 var medlem af Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce