0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bondefører bag tremmer

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FRANCOIS GUILLOT
Foto: FRANCOIS GUILLOT
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den franske bondefører José Bové, med sit hængeskæg à la Asterix og sin krumme snadde, er blevet symbolet på kampen mod industrialiseret mad, hormonbøffer og globalisering.

I 1999 øvede han og nogle andre fåreavlere hærværk mod en McDonald's-restaurant i Millau i det sydvestlige Frankrig.

Symbolladet politisk handling
Det var en symbolladet politisk handling. Den lokale domstol vurderede aktionen til tre måneders fængsel.

Bové appellerede. Forleden erklærede højesteret i Paris, at han skal afsone sin dom. Det har udløst en lidenskabelig debat i Frankrig.

Ved et pudsigt sammentræf traf højesteret sin beslutning, samme dag som det sociale topmøde i Porto Alegre i Brasilien sluttede.

Her havde den 48-årige José Bové, som så ofte før, været godt fremme i rampelyset.

Retsvæsen i to gear
Umiddelbart efter højesteretskendelsen erklærede Bové, at det franske retsvæsen kører i to forskellige gear. Ham slår man ned på, mens man på sjette år sylter sagen mod de 132 importører af det britiske benmel, som ifølge Bové har været med til at sprede kogalskab i Frankrig.

Bové er den ledende skikkelse i Confédération Paysanne, en rask voksende bevægelse af franske småbønder, der dyrker økologisk landbrug.

En del af dem er, ligesom Bové, producenter af roquefortost.

De blev hårdt ramt, da EU besluttede at forbyde import af hormonbehandlet oksekød fra USA - for amerikanerne gav igen ved at lægge tårnhøje afgifter på en række typisk franske produkter, heriblandt roquefort.

Provokation
José og hans venner opfattede amerikanernes reaktion som en provokation.

Derfor besluttede de at storme en restaurant, som den globale McDonald's-kæde var ved at opføre på deres egn.

Der blev ikke øvet vold, men de materielle skader var anselige. Bové blev ført bort i håndjern. Billedet gik verden rundt og gjorde ham for alvor berømt.

Truer med 'opstand'
Højesteretsdommen har fået Bovés kampfæller i Confédération Paysanne til at true med en verdensomspændende »opstand«.

De Grønnes præsidentkandidat Noël Mamère har også luftet sin harme over, at José Bové skal »smides i fængsel«, mens dén, der sidder »på statens tinde«, ikke på nogen måde kan straffes.

En piskesnert mod præsident Jacques Chirac, der end ikke kan indkaldes som vidne i de mange korruptionssager, der har belastet hans omdømme.

Kritik af hård dom
Selv aviser, der ellers ikke støtter José Bové, konstaterer, at dommen over ham er hård, for hvad han har forvoldt af skade på McDonald's ejendom er for intet at regne mod de skader, som andre vrede bønder har anrettet under deres håndfaste demonstrationer mod regeringen og EU.

De er gået fri for straf, selv om de f.eks. har blokeret både motorveje og jernbaner.

Det er et gennemgående tema i de mange kommentarer, at dommen vil give José Bové en martyrglorie - og at han vil være særdeles velfornøjet med den.

Brav bonde
For når han engang møder op ved fængslets port, vil han skulle bane sig vej gennem en skov af tv-kameraer fra den halve verden og lidt til:

Her er den brave bonde, der trodser herremændene og deres globalisering af alting!

Bové kommer dog næppe ind at bure på denne side præsidentvalget i maj. I Frankrig går der normalt lang tid mellem dom og afsoning.

Sympati
Dagbladet Libération, der har stor sympati for Bové, sammenfatter situationen således: »At sende ham i fængsel er det samme som at spærre ideer inde, og det er farligt. At lade ham gå ustraffet vil være en indrømmelse af, at retssamfundet ikke er i stand til at forsvare sig mod en mand, der klart udfordrer det.

Og dét vil være det samme, som at retssamfundet fornægter sig selv«.