0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Elektronisk kort til alle asylsøgere

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny type id-kort med fingeraftryk, portrætfoto og en mikrochip med hemmelige oplysninger skal bruges til at holde styr på udlændinge, der fremover søger asyl i Storbritannien. Det vil hjælpe til en hurtigere sagsbehandling, siger de britiske myndigheder.

Menneskerettighedsgrupper advarer imod, at kortet kan bruges til overvågning af den enkelte person, og at det senere kan gives til andre grupper end asylsøgere.

Let at forfalske brev
Storbritannien modtager omkring 70.000 asylsøgere om året. Ved ankomsten får hver enkelt asylsøger et brev. Det siger, at personen kan opholde sig her, mens sagen behandles. Men dette brev er alt for let at forfalske, mener indenrigsministeriet. Det skaber forvirring og forlænger asylbehandlingen, og mange asylsøgere forsvinder ud i det britiske samfunds undergrundsøkonomi, inden deres sag er færdigbehandlet.

Derfor skal det nye id-kort indføres, så alle nye asylsøgere får det fra i efteråret. Foruden billede og fingeraftryk skal der stå alder og nationalitet. Og den lille microchip vil indeholde oplysninger, som kun immigrationsmyndighederne har adgang til.

»Id-kortet er et led i den gennemgribende reform af asylpolitikken, som indenrigsminister David Blunkett lovede sidste efterår. Med dette kort er regeringen på forkant med udviklingen af ny teknik, som kan forhindre svindel og sikre, at asylsøgerne hurtigt kan identificeres gennem hele deres ansøgningsproces«, sagde den britiske immigrationsminister Jeff Rooker i går.

Advarsel
Menneskerettighedsgruppen Campaign Against Racism advarer mod de nye id-kort:

»Når regeringen fokuserer på snyd er det blot med til at bestyrke fordommen om, at asylsøgere kun kommer her for at suge penge ud af det britiske samfund«, siger Arun Kundnani, talsmand for Campaign Against Racism, til Politiken.

»Det er også problematisk, at det er en enkelt gruppe, der bliver hængt ud, når de for eksempel skal bruge kortene i butikker. Og personen kan følges elektronisk fra sted til sted. Næste gang kan det være andre grupper, de arbejdsløse eller folk på socialhjælp. Og hvad med dataoplysningerne på kortene? Hvordan kan man stole på dem, når det kun er myndighederne, der har adgang til dem?«, spørger Arun Kundnani.

Kan bruges som kreditkort
Med tiden skal id-kortene også fungere som kreditkort. I øjeblikket får asylsøgerne anvisninger, der kan bruges til at købe mad og tøj. En enlig mandlig asylsøger får hver uge 25 pund, 312 kr., i anvisninger samt 10 pund, 125 kroner, i kontanter. De beløb skal senere lægges ind på id-kortet, så det også fungerer som betalingskort.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere