0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nyt håb for kvinde dømt til stening

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den nigerianske kvinde Safiya Hussaini øgede sine chancer for at undgå døden ved stening, da en anden kvinde i denne uge blev frikendt i en lignende sag. Det vurderede de to kvinders fælles advokat, Abdulkadir Imam Ibrahim, efter en islamisk sharia-dommer afviste beviserne for ægteskabsbrud mod Hafsatu Abubakar.

Hussaini blev sidste år dømt til døden ved stening for sex uden for ægteskab i en sag, der har skabt internationale protester. Hendes appelsag vil blive behandlet i marts.

Den frikendte 18-årige Hafsatu Abubakar fik i december et barn, der siden har tilbragt det meste af sit liv i fængsel med sin mor.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters argumenterede hendes advokat i retten for, at sharia-lovgivning kræver fire øjenvidner til selve samlejet, før nogen kan dømmes for sex uden for ægteskab.

Derudover trak Ibrahim sin klients tidligere tilståelse tilbage og fremførte, at hun havde fået barnet sammen med sin fraskilte mand. Sharia tillader angiveligt, at tidligere ægtefæller får børn i syv år efter skilsmissen.

Da Safiya Hussaini sidste år blev dømt til døden ved stening, blev hendes angivelige partner i forbrydelsen frikendt på grund af reglen om de fire øjenvidner. Men dommeren i denne sag anså Hussainis graviditet for bevis nok på hendes skyld.

Efter denne uges frikendelse var Ibrahim optimistisk på sin anden klients vegne: »Dommen skaber præcedens, som dommere i andre sager må tage hensyn til«, sagde han.

Steningsdommen over Hussaini har skabt massive protester i Nigeria, hvor en række nordlige delstaters insisteren på at indføre sharia-lovgivning har bragt dem på kant med centralregeringen og de kristent dominerede delstater mod syd.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere