0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Blair og Clinton mulige vidner i Milosovic-retssag

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jugoslaviens tidligere præsident, Slobodan Milosevic, har i sinde at indkalde den britiske premierminister Tony Blair og den amerikanske ekspræsident Bill Clinton som vidner i retssagen mod ham, siger Milosovic' advokat til den britiske tv-station BBC.

Milosevic satte sig onsdag på anklagebænken i FN's krigsforbryderdomstol i Haag til det femte og sidste retsmøde, inden retssagen mod ham begynder i næste måned.

Den 60-årige ekspræsident er tiltalt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under anslaget mod etniske albanere i den serbiske provins Kosova fra 1998 til 1999.

Vil indkalde stort antal vidner
Ifølge BBC's hjemmeside har Milosovic' advokat i sinde at indkalde et meget stort antal vidner i sagen.

Advokaten vil indkalde 35 højtstående repræsentanter for Nato, heriblandt altså den britiske premierminister Tony Blair og ekspræsident Bill Clinton.

Advokaten siger til BBC, at hvis anklagemyndigheden vil indkalde 100 vidner, så vil Milosovic indkalde 1.000.

Udfald mod Nato
Milosevic kom under retsmødet med nye udfald mod Nato. Retsmødet var ellers kun beregnet til at afklare nogle retstekniske forhold, men da Milosevic fik ordet, talte han dunder mod Nato.

Han beskyldte Nato for at have dræbt uskyldige mennesker under bombeangrebene mod Jugoslavien i 1999, for at have ødelagt hospitaler, broer og jernbaner og for at have stået skulder ved skulder med 'albanske terrorister'.

Retsformanden slukkede for Milosevic
Han anklagede også domstolen i Haag for at være ensidig og politisk styret.

Efter nogle minutters enetale afbrød retsformanden Richard May Milosevic' talestrøm ved ganske enkelt at afbryde hans mikrofon.

»Tiden er ikke inde til taler. De vil have muligheden for at forsvare Dem, når retssagen indledes,« skar retsformanden Milosevic af.

Retsmødets formål var bl.a. at beslutte antallet af vidner, der kan høres i sagen. Anklagemyndigheden ønskede at indkalde 110 vidner, men retten ville kun acceptere 90.

Vil ikke have forsvarsadvokat
Milosevic blev 28. juni sidste år udleveret af den serbiske regering til FN-domstolen.

Under hans fire tidligere fremstillinger i retten har han hver gang afvist at lade sig repræsentere af en forsvarer, og den jugoslaviske ekspræsident afviste onsdag atter rettens ønske om at udpege en forsvarsadvokat.

Milosevic vil gøre brug af et internationalt hold af juridiske rådgivere, bestående af syv advokater fra Jugoslavien, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Senegal og sandsynligvis Tyskland.

Uklarhed om dato for start
Retssagen er planlagt til at begynde 12. februar, men onsdag var der fortsat usikkerhed, om den plan holder stik.

Ved tidligere retsmøder er ekspræsidenten blevet tiltalt for folkemord mod bosniske muslimer og kroater under krigen i Bosnien fra 1991 til 1995, samt forbrydelser mod menneskeheden i Kroatien i 1991-92 og i Kosovo i 1999.

Retten har besluttet, at den første retssag kun skal omhandle Kosovo. En anden retssag om Bosnien ventes påbegyndt, når retssagen om Kosova er slut.

Chefanklageren, Carla del Ponte, har protesteret mod rettens beslutning om at føre to seperate retssager, og det er den protest, der kan forsinke sagerne mod Milosevic.

Dommerne har på Milosevics vegne erklæret ham 'ikke skyldig' i alle anklager.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere