0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Indisk minister presser Pakistan

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Pakistan har endnu ikke slået så hårdt ned på militante ekstremister som lovet, siger den indiske indenrigsminister, L.K. Advani, efter møder med amerikanske embedsmænd i Washington onsdag.

Den indiske regering har krævet, at Pakistan udleverer 20 militante ekstremister til Indien. Deres navne figurerer på en liste, som den indiske regering har givet til regeringen i Pakistan og er blandt et af fire indiske krav.

Indiens indenrigsminister, der er på besøg i USA, siger ifølge Reuters, at det ikke er til at sige, hvor længe den indiske regering fortsat vil være tålmodig. Han udtrykte dog også håb om at diplomati stadig kan forhindre krig.

Håbet er større end tilliden
Den højspændte situation mellem Indien og Pakistan med daglige skudvekslinger langs den fælles grænse udviklede sig efter et bombeattentat i det indiske parlament, der den 13. december kostede 14 mennesker livet. Inderne mener, at to ekstreme grupper, der opererer fra Pakistan, står bag.

Pakistans præsident Pervez Musharraf har tilbageholdt et stort antal ekstremister, men endnu ikke nok til at tilfredsstille de indiske krav.

Musharraf ventes snart at annoncere nye indgreb mod terror. Ifølge L.K. Advani har visse folk (amerikanske embedsmænd red.) tillid til at Musharraf vil fordømme terror som et statsligt politisk instrument. Den indiske minister tilføjede dog, at han personligt ikke nærer den store tillid: »Jeg kan kun håbe«, siger han til Reuters.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere