0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Svenskere tjener kassen på nye euro-rulleomslag

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om Sverige ligesom Danmark ikke har indført euroen, så har den nye fællesvalutas indtog i Europa sat fuld kraft på produktionen af møntrulleomslag hos viksomheden Minitube i Trångsviken i Jämtland.

Hos Minitube kører maskinerne, der fremstiller møntrulleomslag, i tredobbelte skift for at kunne følge med efterspørgslen på papiromslag til de nye euromønter.

30 timers skift i weekender
»Vi producerer alt, hvad vi kan, og er endda nødt til at køre med 30 timers skift i weekenderne«, siger administrerende direktør Stefan Toresson fra Minitube till Länstidningen.

Den voldsomme efterspørgsel skyldes indførelsen af den ny valuta i 12 EU-lande.

»Italien, som tidligere ikke havde så mange værdier af mønter, er eksempelvis nødt til at indføre møntmaskiner, som passer til vores omslag«, siger Toresson.

Glad for at stå udenfor
I modsætning til alle dem, der har travlt med, at Sverige skal gå med ind i valutasamarbejdet, er Stefan Toresson glad for, at Sverige venter på samme måde som Danmark og Storbritannien.

»Hvis også de lande var gået med i valutasamarbejdet, så havde vi ikke kunnet klare den voldsomme efterspørgsel. Nu har vi tid til at forberede os på de lande«, siger han.

Dårligt forberedt
Det har længe været kendt, at euroen ville blive indført fra nytåret, men alligevel var forberedelserne til, hvordan mønterne skulle pakkes, dårligt organiseret.

»Det var først i slutningen af 2001, at vi fik besked på, hvor mange omslag, vi skulle fremstille«, siger Toresson, hvis fabrik nu producerer godt ti millioner møntomslag om ugen.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere