0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Korruptionssag mod Jospin droppet

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frankrigs premierminister, Lionel Jospin, kan ånde lettet op. En undersøgelsesdommer i den sydvestlige region Haute-Garonne har besluttet at droppe en efterforskning af korruptionsanklager mod den franske regeringsleder.

En embedsmand på anklagemyndighedens kontor i Toulouse sagde tirsdag, at undersøgelsesdommeren, Serge Lemoine, har standset efterforskningen på grund af manglende beviser.

Ifølge embedsmanden blev beslutningen truffet sidste onsdag, kun en dag efter at Jospin var blevet kaldt ind til afhøring.

Sagen handler om, at Jospin som leder af komiteen for økonomisk udvikling i Haute-Garonne fra 1992-96 skal have ansat to personer i ikke-eksisterende job i komiteen - for skatteborgernes penge.

Det har fået en forening af skatteydere til at lægge sag an mod premierministeren, og foreningens advokater siger, at de vil forsøge at gå videre med sagen trods den seneste beslutning.

Blev kaldt Hr. Ren
Før korruptionssagen dukkede op, nød Jospin godt af et uplettet image som "Hr. Ren", hvilket nævnes som en af årsagerne til den franske venstrefløjs sejr ved parlamentsvalget i 1997.

Jospin ventes at stille op mod præsident Jacques Chirac ved det kommende præsidentvalg til foråret.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere